Byggetilladelser (lejlighed)

Hej folkens.

Jeg er så småt gået i gang med at kigge på byggetilladelser til lejlighedsrenovering af bad og køkken. Idet der er tale om nedrivning af eksisterende bad (med betongulv) og udvidelse af WC rum med bad (dog uden betongulv) forventer jeg at der skal byggetilladelse til. Men helt konkret er der nogle ting jeg ikke har kunne finde som jeg håbede I kunne hjælpe med.

1) Jeg påtænker at søge to byggetilladelser - første tilladelse skulle dække nedrivning af eksisterende bad, væg imellem køkken og soveværelse, samt udvidelse af WC rum med brusekabine. Anden tilladelse ville dække et senere stadie, hvor jeg vil flytte dør til stuen (i bærende væg) og lave skillevæg. Er der fornuft i at dele dem op eller er det bedre at lave én stor ansøgning? Begge projekter forventes afholdt på under 1 år, men jeg påtænker først at indgive nummer 2, når jeg har fået blottet vægge dermed kan ligge mig helt fast på hvordan dør skal flyttes. 
2) Jeg har ikke fundet oplysninger om hvordan man forholder sig til gulvvarme og byggetilladelser når gulvvarmen ikke ligges i betongulv. Skal jeg forvente at byggetilladelsen skal beskrive alle detaljerne i opbygningen af gulv+gulvvarme? 
3) Er det korrekt opfattet at bare fra 2000erne til nu er der sket meget for dokumentationsbehovet ved byggetilladelsessøgning? Har kigget på de gamle byggesager der ligger på min ejendom og de var alle meget sparsomt befolket med detaljer, men blev godkendt uden bemærkning. 
4) Det lader til der er gode muligheder for at spørge kommunen (Byg og Miljø) til råds... oplevelser med dette?

Hovedkilde: https://www.kk.dk/artikel/tjek-om-dit-byggeri-kraever-byggetilladelse

Tak,

Nicolai
2 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Så vidt jeg kan tolke teksten i dit link så skal der stort set ikke søges byggetilladelse til det du laver. Men du skal være sikker på at du ikke rører ved bærende eller stabiliserende vægge.
Her skal du indhente beregninger fra byggesagkyndig og søge byggetilladelse.
Du skal jo nødig have naboen ned igennem til uventet kaffeslaberat.  
Du kan lave det hele under 1 byggetilladelse. og så tag forbehold for endelig placering af døren. Byggesags behandling koster pr. gang så det er da bedst at søge på alt det som kræver byggetilladelse.

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Tak for svar. Byggesagsbehandling gebyret er umiddelbart forsvindende lille relativt til den ekstra indsats der skal ligges hvis jeg skal have alle planer klar på samme tid, særligt dem der relaterer til den bærende væg, hvor jeg skal flytte dør. Så den del er ikke just begrænsende.

Resten af mine spørgsmål fik jeg tilbagemelding på fra lokal der også har været igennem myret :) Der er vitterligt sket en hel del siden 00'erne, men hans indtryk var ikke at kommunen kiggede på det materiale han fremstillede for at opfylde krav. 
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis