Ovenlysvindue - fugt/skimmelsvamp

Hejsa.For et par år siden fik vi sat et Velux ovenlysvindue i. Ret hurtigt kom der grønne mugpletter ved inddækningen. Jeg reklamerede efter et stykke tid, og tømrefirmaet som havde monteret sendte et par mand ud for at kontrollere, om de havde lavet fejl (ham, der havde monteret, var ikke længere i firmaet). Deres konklusion lød på, at jeg ikke var god nok til at lufte ud... Det kan godt ske de har ret, selv om jeg syntes jeg gør, hvad jeg kan i det danske vejr...

Min egen mistanke hælder til, at man har lavet fejl ifm dampsærren, men jeg er ikke sikker.

Jeg kunne godt tænke mig et par uafhængige tilkendegivelser ud fra nedenstående fotos, inden jeg henvender mig til tømreren igen. Er her nogen med forstand på den slags?
7 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Er det kondens der er på indersiden af din rude og er det kondens der løber ned at vinduet? Hvis ja, så skal du lufte ud. 
Ja, der forekommer af og til kondens på indersiden af ruden - det afhænger lidt af vejret. Da jeg tog billedet, var der både koldt og regnvejr.

Vi forsøger virkelig at lufte grundigt ud hver dag, men i det danske vejr, kan det godt være svært at åbne for ovenlyset. Hvis der er tøvejr om morgenen, sættes vinduet på "udluftning" i 15 min, men det er jo desværre langt fra hver dag, det sker...Rummets andet vindue er åbnet dagligt i ca. en halv time.

Jeg fjerner det grønne snask i hjørnet af inddækningen ca. en gang i kvartalet.
Moderne velux vinduer har en luftventil der aktiveres ved at man hiver en smule ned i håndtaget. Når man rammer den indstilling så er selve vinduet stadig lukket, men der åbnes en luftventil i toppen.

Jeg har mine ovenlys vinduer stående nærmest permanent på den indstilling. Det modvirker kondens ret effektivt

Ask
Nyere termovinduer som du har må aldrig have fugt på indersiden. Tømrer har ret mere udluftning. Med den mængde vand på vinduet undrer det mig at der er så lidt mug dannelse.

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Annonce
Tak for Jeres tilbagemeldinger. Ingen tvivl om, at der skal luftes endnu mere ud. Jeg kendte ikke til luftventil-funktionen, så også tak for det fif. Vinduet sidder i et rum med loft til kip, så det er ikke hver dag jeg har fat i håndtaget... heldigvis er det fjernbetjent, og nu hvor jeg takket være Jer, har taget mig sammen til at finde en betjeningsvejledning, har jeg fundet ud af, at denne ventil også kan aktiveres via fjernbetjening. Det skal slf. prøves ud over endnu mere ventilation.

Jeg skylder måske lige at nævne at de store vandmasser, som ses på billederne heldigvis sidder udvendigt, men som det også ses ER der kondens, men mest som mindre dråber på selve rammen.
Giv meget gerne en returmelding om nogle dage, på om det virker for dig, da det kan være gavnligt for andre med samme problem 😊

Mvh. Christian M
 

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis