Hejsa.For et par år siden fik vi sat et Velux ovenlysvindue i. Ret hurtigt kom der grønne mugpletter ved inddækningen. Jeg reklamerede efter et stykke tid, og tømrefirmaet som havde monteret sendte et par mand ud for at kontrollere, om de havde lavet fejl (ham, der havde monteret, var ikke længere i firmaet). Deres konklusion lød på, at jeg ikke var god nok til at lufte ud... Det kan godt ske de har ret, selv om jeg syntes jeg gør, hvad jeg kan i det danske vejr...
Min egen mistanke hælder til, at man har lavet fejl ifm dampsærren, men jeg er ikke sikker.
Jeg kunne godt tænke mig et par uafhængige tilkendegivelser ud fra nedenstående fotos, inden jeg henvender mig til tømreren igen. Er her nogen med forstand på den slags?