Hej LDS.Har netop overtaget et hus med et Wawin Tigris 8014 gulvvarmeanlæg. Har aldrig haft gulvvarme før, så jeg har ingen anelse om hvad anlægget går ud på.Jeg indstiller bare de trådløse termostater i hvert rum, og så regner jeg med det virker. Men jeg synes det virker som om det ikke fungerer optimalt.Der er 5 sløjfer (2, 3, 4, 5, 6).
Nr. 3 og 6 er dem der er problemer med. Nr. 3 er i stuen og nr. 6 er badeværelse. De andre er kontor, soveværelse og børneværelse, rum hvor der gerne må være en lidt lavere temperatur (ca. 20, soveværelse dog ca. 17) men i stuen og badeværelse ville det være rart med omkring 22. Det har jeg så kodet termostaterne til, men de når aldrig op på den ønskede temperatur. Lige nu viser stuen fx. 21,3, og den er sat til 22,5 hvilket den har været i mange dage/uger. Der sker ikke rigtig noget. Det samme på badeværelset, hvor de enestegange den når den ønskede temperatur er, når nogen har været i bad. Men så falder den igen. Er der nogen der har nogle simple forslag til hvad jeg kan gøre inden jeg tilkalder en vvs eller ringer til Wavin?
Jeg kan sige at nu har jeg prøvet at skrue på termostaten til venstre. Den stod på 1 og nu har jeg skruet den op på 1,5 og så har jeg sat den ønskede temperatur i stuen til 24 grader. Så er jeg spændt om der er en forandring i morgen. Men gode ideer modtages : )