Råd til gulvvarme, isolering og let/tung

Hej alle I handyfolk,

Vi købte i 2019 et hus fra 1972 - det er energimærke C.
Vi har pga en vandskade snart arbejde med at skulle udskifte et ældre gulvtæppe i en 30 m2 pejsestue med trægulv - den sydvendte stue havde tidligere en ca. 30 cm høj og 2 m bred radiator bag en brystning, som vi i forbindelse med nye vinduer valgte at fjerne, så der er nu 3-lags vinduer, og ingen radiator, og rummet virker normalt ikke koldt, men heller ikke varmt. Gulvtæppet hjælper selvfølgeligt her - og jeg tænker vi får en udfordring hvis vi vælger at ligge et trægulv og ikke får gulvvarme lagt samtidigt.
Vi bruger ikke pejsen og kommer vi til det bliver det med en pejseindsats.

Jeg har 2 spørgsmål:
  1. Hvad giver mening ift valg af opbrydning/forbedring af isolering?
  2. I en sydvendt stue uden radiator med trægulv, giver det mening at vælge let eller tung gulvvarme? Jeg hører tit om udfordringer med tung gulvvarme i nyere huse med sydvendte stuer hvor gulvvarmen skruer ned på varme dage, og så har mange koldt gulv i en dag bagefter.
Spørgsmål 1:
Oversigtsbillede herunder.
Røde streger er ydermure, sokkel er gravet ned til mindst 90 cm under terræn.
Lyseblå er dele af huset hvor der er kælder under
Lysegrøn er stuen hvor der skal nyt gulv
Det nuværende terrændæk er lavet som følger (aflæst fra gammel tegning)
(Gulvtæppe)
22 mm finolex
2x2" strøer (ca 50 mm)
50 mm isolering
plasticfolie
10 cm grovbeton 1:4:7
perforeret brydende lag
15 cm nøddesten

Samlet dybde fra gamle strøer til bund af isolering: 35 cm

Jeg har to løsningsforslag til at få gulvvarme: en nem/hurtig/billig, og en dyr med mere arbejde.
Nemme løsning: Min tømrer som skal ordne vandskaden på loftet foreslog man lavede en nem løsning og blot isolerer imellem strøerne, det er meget lidt ekstra arbejde, og så smider man 25 mm sporplader ned og gulv ovenpå. Det skulle give 25 cm isolering (nøddesten + grovbeton) inden dampspærren, og så 100 mm isolering over, så overholder man reglen om at dampspærren maks må ligge 1/3 inde i isoleringen, set fra den varme side af.
Spørgsmål: Jeg er usikker på om denne løsning er god nok - det er meget nemt, det vil jeg indrømme, og koster ikke meget - men er det godt nok? Der er kun 230 cm i stuen pt, og tror vi ryger under hvis der skal 8 mm gulv ovenpå 25 mm sporplader. Ved ikke om man kan bruge tyndere sporplader, men det skal jo også være stift nok.

Dyr løsning: Jeg havde selv forestillet mig at jeg ville pille alt op, ned til nøddestenene, og så smide 400 mm Sundolit ned, men for at spare gravearbejde kan man få nogle i sort som isolerer 30% bedre, så er det kun 300 mm der skal ned, og derpå støber man så 120 mm beton (med eller uden gulvvarme, det er næste spørgsmål), og så evt sporplader+varmefordelingsplader ovenpå hvis man ikke støber det ind, og så undergulv + gulv ovenpå.
Så har man isoleret efter forskrifterne, og der skal bruges ca. 45 cm dybde, så skal kun grave ca. 10 cm ned, hvilket er ret overkommeligt.
Men det koster at støbe og med ekstra isolering osv - er det at skyde over målet for en 70'er villa? Vi har lige brugt en masse penge på 3-lags ruder og fået hulmursisoleret, så selvom vi aldrig kommer ned i energimærke B mindsker vi varmeudgiften, og tænker vi skal bo her mange år endnu.
Her kan jeg selv regulere højden af gulvet så vi stadig har 230 cm, og matcher højden med de andre rums gulve (primært køkken)

Hvad ville I gøre?

Spørgsmål 2:
Let eller tung gulvvarme? Jeg kan forstå at man altid bruger tung gulvvarme i badeværelser, bryggers og nordvendte rum, men til en sydvendt stue med 6 m2 ruder/lysindfald?
Fordelen ved det tunge er at det er en dyne, det suger meget varme og når det først er lunt holder det temperaturen. Ulempen er at det reagerer meget langsomt og skal varme en stor masse op.
Fordelen ved let gulvvarme er at vi kan køre op og ned i døgnet, og det reagerer hurtigt.
Ulempen er at varmen hurtigt forsvinder ud af gulvet, eller hvad? Det kræver også ekstra omkostninger til sporplader og varmefordelere, men det er billigere at reparere hvis det (usandsynligt) skulle gå i stykker.

Hvis det er så fjollet med tung gulvvarme - hvorfor bruger man det så i alle nyere huse? Er det fordi det er billigere end den lette gulvvarmeløsning med sporplader og varmefordelingsplader?

Mange tak for hjælpen og input!

10 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Du har allerede gjort meget for at energioptimerer. Derfor vil jeg anbefale du fortsætter i samme spor hvor isolering mod terræn virkelig kan ses på varmeregningen.

Ang. spørgsmål 1:
Grav det sidste spadestik dybere så du får minimum 400 mm isolering mod terræn. Det er et helvedes knoglearbejde ved håndkraft, men svineriet er det samme og merudgiften i materialer er forsvindende små.

Brug kun isolering hvor dokumentationen er i orden og erfaringerne lever op til løfterne. Der cirkulerer mange påstande om mirakelisoleringer, men lad andre betale lærepengene.

Sammenlignet med traditionel støbning, sviner støbning også i hele huset.

Ang. spørgsmål 2:
Med de energiforbedringer du allerede har foretaget, er det oplagt at vælge let gulvvarme. Selv om du vælge let gulvarme til vådrum forsvinder varmen ikke ved en effektiv styring og isolering.

Selv om sommeren hvor der ikke fyres, er gulvene i vores badeværelser ikke kolde med bare fødder.

Desuden er varmen lettere at styre ved ikke at blande tung og let gulvvarme, som igen kan aflæses på varmeregningen. Tung og let gulvvarme spiller bare ikke godt sammen uden fordyrende tekniske løsninger.

Desuden skal indfaldende sollys nu også indregnes i varmestyringen ved energioptimeringerne som du har foretaget.

Når der stadig bruges tung gulvvarme ved nybyggeri skyldes det hovedsagelig vanetænkning. Der er udviklet meget på let gulvvarme de seneste år.

Endelig er der din pejs. Det kan ikke anbefales at udskifte med en pejsindsats. Disse er konstrueret som konvektionspejse. Om sommeren hvor de ikke bruges, samles der støv i kanalerne som er vanskelige at rengøre.

Når pejsen igen bruges om efteråret stinker hele huset indtil al støv er brændt af. Du må hellere udskifte med en fritstående brændeovn der kan rengøres.

Med en fritstående brændeovn får du også fordelene ved styringen af en let gulvvarmekonstruktion der reagere hurtigere.
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Helt enig med Rantzau.
Meget uenig med din tømrer hvis det er ham der lægger isolering tykkelser sammen ved at antage at nøddesten ( leca ) og terrændæk er isolerende. Beton transporterer varmen meget godt og nøddesten er meget lidt isolerende i forhold til flamingo.

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Erik påpeger en vigtig pointe:

Det kapillarbrydende lag må ikke indregnes i isolerings dimensionerne. Du kan opnå en marginal forbedring ved at vælge Leca nødder i stedet for nøddesten.

Det støver, men er langt lettere at transportere ind i huset.
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Ok jeg skrev lidt forkert. Nøddesten er grus/sten i nøddestørrelse. Jeg var lige ved at betegne dem som leca. Så er det jo endnu dårligere isoleret.
Når man nu er ved at grave ud så betyder 10 cm fra eller til ikke noget arbejdsmæssig. Men jeg ville under ingen omstændigheder lave det på "den lette måde"
En mulighed er svømmende gulv. Har afrettes meget præcis nede i bunden, da gulvhøjde allerede der fastlægges, der bruges sundolit plader med styrke 250
Ovenpå lægges direkte sporplader, samt varmefordelingsplader med slanger.
Derover lægges 22 mm gulvspån og øverst gulvbelægning med trindæmper under.
Et fif er at kortlægge alle gulvslanger ved at lægge plast ud over hele gulvet og tegne slanger ind på det. Når så man skal skrue gulvspån fast i sporplader lægges denne plastdug ud præcis som den lå da kortet blev tegnet. Nu kan man med ro i sindet skrue direkte igennem plast hvor der IKKE er opmærkede slanger. Plast smides naturligvis blot væk bagefter.
Husk at der allernederst skal være radon spærre.

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Tak til alle for super brugbart input - der er meget at lære endnu! :-)

Rantzau: tak for betragtninger omkring isoleringsdybde og pejseindsats. Jeg tænker nu pejseindsatsen bliver et nødvendigt onde - hvis alternativet er røg i stuen og fare for gløder ud på vores, snartlige, fine nye gulv, så hellere lidt brændt støv ;-)
Vi har allerede brændovn i multirummet -og har købt en ny effektiv Aduro 9, den burde kunne varme de 110 m2 op uden problemer - pejsen er kun til hygge.
Jeg fandt notits om at man ikke må medregne kapillarbrydende lag som isolering: http://www.sundolittguiden.dk/rs/50/kapillarbrydende-lag/ - tak for den info!
Betyder det at det giver bedst mening at (gen)bruge nøddesten/leca til kapillarbrydende lag, eller bruge ekstra penge på Sundolitt?

ev elmand: Helt enig, jeg var meget uenig med den betragtning fra starten af, men ville være neutral i trådstart så andre kunne melde ind. Vi vil kun lave tingene 1 gang, og så gider jeg ikke halve løsninger.
Jeg søgte lidt på det med flydende gulv, og blev overrasket over at et betongulv skal tørre i ca 1 måned!! Jeg er meget interesseret i din ide om at lave det uden betonlag.Kan se MX250 koster noget mere end C80 som jeg havde regnet med at bruge, til gengæld sparer jeg så beton og tørretid, så det er næsten ens priser - dog stiller det store krav til at jorden afrettes 110% korrekt inden Sundolitt kommer på.

Jeg søgte på opbygning af gulv til gulvvarme og faldt over denne fremragende tråd, hvor også du ev elmand har skrevet i: https://www.lav-det-selv.dk/forum/t/208706/s/opbygning-til-gulvvarme-beton

Bygningskonstruktør skriver opsummeret (badeværelsesting sakset ud da det ikke er relevant):
Bygningskonstruktør skrev den 08-02-2017 21:54:21
Gulvopbygningen skal udføres således, med gulvvarme i badeværelse:
350 mm trykfast isolering - min. klasse 37

120 mm slidlag C 100:400 (Radonsikker) ilagt rionet ø6 med maskestørrelse 150 mm.
Rionet placeres 50 mm fra isolering og op i beton, hvor gulvvarme fastspændes her på.

Mod ydervæg placeres 30 mm kuldebrugs isolering og ved indervægge 10 mm kant isolering.
For radonsikring hvor betondæk møder vægge andvendes der tjærepap som PF2000.
membranen placeres ved væg og ligges 150 mm ud på isoleringen og klæbes 100 mm op af vægge med bitumen klæber. Her efter kan kant isoleringen placeres og rionet kan ilægges.

Hvordan skal jeg gøre ift radondug imod fundamentet? Også tjærepap? Eller skal plasticdug bare fastgøres med klæber også?
Af nysgerrighed, men ikke relevant for mig: Der står noget om jordsikring af rionet, det skal man gøre? Det vidste jeg ikke - så man fører leder ud til jord i elskabet? (Jeg har ikke jord i huset!)
Hvordan "fyldes op" imod fundament og Sundolitt? PE/fugeskum/lecasten? Burde man købe noget papiruld og stoppe ned?

ev elmand: Et par spørgsmål til din opbygning:
I stedet for 22 mm gulvspån, er Fermacell 25 mm gulvplader et fornuftigt valg? De er mere døde så mindre trinstøj, har en rest jeg fik gratis, men kan ikke finde dem online længere??

I stedet for sporplader + varmefordelingsplader - er de her Nordic integrerede plader ikke et bedre valg? De billigste sporplader de har hos gulvlageret.dk koster 115 kr og der skal bruges 4 varmefordelingsplader af 16 kr, så 64 kr oveni, totalt 179 kr, Nordic koster 189 kr, dog er spånpladerne 180 cm lange imod 120 for Nordic pladerne, så 50% dyrere, men så er der kun 1 arbejdsgang og vendespor er integreret. Det ser ud til at gulvet kan ligges direkte ovenpå Nordic pladerne, så sparer man også dette, og så er prisen ved at være den samme, med mindre arbejde og samlet højde.
https://gulvlageret.dk/nordic-gulvvarme-1504/nordic-gulvvarmeplade-25-mm-til-16-mm-slange-p22844

Tak for super input - det er meget påskønnet!
Annonce
Og hov, bonus spørgsmål:
Hvad anbefaler folk nu om dage til selve gulvvarmesystemet?
Jeg kan se der er mange muligheder, men jeg vil bare have mest for pengene.
Jeg har set Uponor har lanceret et nyt Smatrix system, Wavin har deres AHC 9000 system som er fornuftigt i pris og godt omtalt, og så er der Danfoss med Living Connect som også er okay prissat ud fra hvad jeg har set.
Nogen anbefaler?
Vi skal blot starte med de 2 kredse til stuen her, men over tid vil vi gerne koble 3 værelser (16 m2, 9 m2, 12 m2), køkken (20 m2), og de to gamle stuer på (pt 2 "systemer" med termostater, ca 20 og 40 m2, men burde laves om til 1 samlet system med 4 strenge).
Kælderen er med gulvtæppe overalt og rigtig varm pt fordi al gulvvarmen fra stuerne går halvt op i stuen, halvt ned i kælderen, så tænker ikke det er nødvendigt med gulvvarme dernede.
Det var mange spørgsmål.
Jordforbindelse er jeg ret sikker på også er i dit hus, da vaskemaskine, m.m. næsten altid har haft krav om jordforbindelse. Du ser det ikke i de almindlige stikkontakter i et hus fra den årgang.
Rionet skal forbindes indbyrdes, og en jordleder skal føres op til hoved jordklemme.
Sådan en har du nok ikke, men din jordledning kan sikkert findes øverst i sikrings grupperne. Så en forbindelse dertil vil være ok.
Hvis du vælger beton gulv som du beskriver så ville jeg helt undlade individuel styring af rummene. Så skal du bare køre på den termostat der bestemmer gulvvarme sløjfens temperatur. Det ser jeg er lavet i et typehus hos naboen. Der er konstant varme på hele tiden og de er meget tilfredse. Termostat skrues lidt ned forår og sommer medens der igen skrues lidt op om efteråret. Fordelen er at gulve altid er lune.
Ved let gulvvarme kan termostater i de enkelte rum have en effekt da gulve kan nå at reagere. Men man vi naturligvis til tider føle gulve lidt kolde.

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Ang. pejs, pejseindsats og brændeovne.

Uanset type skal der monteres brandsikker underlag under og eller foran indfyringslågen - det er et lovkrav.

Som et kuriosum kan nævnes, at lovkravet også gælder for bilæggerovne selv om der fyres fra naborummet. I praksis er det ikke relevant, da jeg nok har landets eneste funktionsdygtige bilæggerovn i en privat bolig.
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Rantzau: Kan en plade i metal gøre det ud for det? Der er pt. et mindre område med fliser.

ev elmand: Tak for info om rionet. Interessant med tung gulvvarme - jeg er ny til gulvvarme, så der er meget at lære.

De plader jeg linkede (Nordic) er dyrere pr m2 end spånplader med spor, men også mindre arbejde. Hvis jeg også slipper for ekstra spånplade er prisen næsten den samme (+20%). Hvad er begrundelsen for at ligge en spånplade ovenpå sporpladerne med varmefordelingspladerne?
Ja - en metalplade kan bruges. Tykkelsen og dimissioner til din specifikke ovn kan din skorstenfejer eller forhandler oplyse om. Ellers findes der en relevant SBI-anvisning der i detaljer omtaler lovkravet. Anvisningen kan også lånes på biblioteket.

Selv skar jeg en messingplade i ellipseform foran en svensk kolonneovn i stuen. Under billægerovnen i spisestuen skar jeg en skifferplade i samme facon som bund og topplade på ovnen. Begge steder blev pladerne nedsænket så de var plane med trægulvene.

Har du mod på opgaven, kan du friselægge gulvet omkring pladen, og er du perfektionist kan du også friselægge trægulvet langs væggene. Det ser hammergodt ud.

En overgang var det moderne med en tyk glasplade som brandværn. Det kan ikke anbefales. Meget hurtigt samles der skidt under pladen, og det er ikke kønt.

Der er ingen grund til at lægge spånplader mellem varmefordelingspladerne og trægulvet. Jeg foretrækker den ekstra stivhed i undergulvet opnås under varmefordelingspladerne, og jeg foretrække også krydsfiner frem for spånplade grundet krydsfinerens bedre stabilitet.
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis