Vægge omkring muret skorsten

Hej alle

Jeg er igang med at bygge værelser på 1. salen.
Der står en skorsten som er i brug.

Jeg havde så en snak med kommunen om hvordan jeg må gøre med vægge i forhold til skorstene. De henviste mig så til BR18 reglementet.

Det eneste jeg kan se i det reglement er at man skal holde sig 100 mm fra skorstenen med brændbart materiale og 200 mm fra renselem.

Grundet skorsten står rigtig dumt på min 1.Sal, så har jeg sat en gipsvæg op langs skorstenen, selvfølgelig med den rigtige afstand. Der er lavet en lem i gipspladen, så skorstensfejeren kan kommeind til renselemmen.

Men men men.... Nu har skorstensfejeren været der og siger det er en ommer.
Han SKAL kunne inspicerer skorstenen i sin fulde højde fra minimum 2 sider. Og med den fulde højde mener han bogstavelig talt i sin fulde højde.

I sig selv synes jeg det er meget underligt når jeg ikke kan finde noget om det i bygningsreglementet. Nå, men når det er sagt kommer spørgsmålet.
Hvad pokker gør man med loft? Hvis skorstenen skal stå frit fremme er jeg jo nødsaget til at lave loft omkring den i samme højde som mit resterende loft.Hvis jeg sætter loft op omkring skorstenen kan han jo ikke inspicere den i sin fulde højde, og der er ikke plads til jeg kan få en loftlem i ved siden af skorstenen.

Nogle kloge på området herinde? :)
2 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Den med at inspicere den i fulde højde fra 2 sider er et kendt, i hvert fald normalt krav. til en muret skorsten.
Årsagen er at han skal kunne se after revner i skorsten, som er farlige ved f.eks.. en skorstens brand.
Hvis skorsten er pudset pænt op på en eller 2sider kan du jo give den noget tapet eller maling så er den potte ude.
ELLER Du må lave de 2 vægge så de kan tages ned på en nem måde. Det er svært at give en beskrivelse da jeg ikke kender forholdene .
Jeg har en lignende skorsten der er pudset og vandskuret på siden ud imod trappeopgangen, Og på modsatte side er der monteret en smal dør / skabslåge.
Og så må du kunne finde plads til en loftlem, om ikke ved selve skorsten så med gang / kravle bro hen til den.

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Afstanden på 10 cm mon ikke det gælder brandbare materialer. Jeg mener du må komme tættere på med f.eks. Fermacel ( fiber gips) på dertil beregnede stållægter.
Så kunne en eventuel låge laves i fermacel med hængsler i den ene side. I den anden side kunne stållægte på den faste skillevæg stå 5-8 mm inde så der kan blive plads til magneter der fastgøres på lågen.
Men igen når du har en plan så kontakt skorstensfejer og spørg ham også selv om du er lidt træt af ham lige nu.. De har en rådgivende funktion og jeg mener det er gratis.
Og så helt uden for dit problem
Jeg har en lille historie fra min virkelighed: Vores søn købte et hus for 17 - 18 år siden. Skorstensfejer kender mig ved navn, og vi mødtes tilfældig på en arbejdsplads. Han henvendte sig og spurgte om min søn havde købt det og det hus, Der var nemlig opstillet en brændeovn til samme skorsten som en åben pejs. Han havde i flere år haft en seddel med den sag på hans opslagstavle. I den tid havde han forsøgt at få tidligere ejer til at rette op på det. Men nu hvor der flyttede nye unge mennesker ind kunne han ikke sove om natten hvis ikke det blev rettet. Jeg lovede naturligvis at hjælpe ham til at få sin nattesøvn igen.
Problemet her var den åbne pejs med direkte adgang op i skorsten. Her er det naturligt at opbevare brænde, papir m.m. Så hvis der er rigtig godt gang i brændeovn ved siden af så gnister og små stykker brændende papir suges op i skorsten. Så kan dén af dem nemt falde direkte ned oven i det der ligger i den åbne pejs.


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også