Hej,
Vi har haft hjælp til at lægge klinker på badeværelse. På væggene har vi valgt nogle mathvide 15x40 klinker og en fugebredde på 3mm. Men ham der har lagt klinkerne har mildest talt været for doven i sin opmåling. Ved hjørnerne er der nogle steder 8-9mm fra sidste klinke hen til overfladen på klinken om hjørnet. Det betyder jo så, at der skal bruges en ordentlig røvfuld fuge for at afslutte hjørnet, og den skal gå ca 1 cm hver vej ud fra hjørnet! Jeg er mildest talt skuffet og rådvild over det, da de andre fuger er 3mm. Men spørger man, så er svaret, at det er sådan man gør, da det skal fuges op med silikone. (Men SÅ meget???! Det kan ikke passe!)
Er der nogen her der har en idé til hvordan man får det til at være pænt og ikke så iøjnefaldende- altså så det ser ud som om det er tænkt på den måde - og ikke en klodset lappeløsning?