Afstivning hanebåndsspær

Hvor bekymret skal jeg være for manglende afstivning mellem spærene? Mit 98 år gamle hus har kun taglægterne på tværs af hanebåndsspær, jeg kan ikke se andet (i loftrummet). 

Der ligger Decra ovenpå eternit så er ret let tag, og vi er ikke meget udsat ifht vind. Dog er vestgavlen sjusket forhøjet på et tidspunkt, og pudset ser ud til at revne i sammenføjningen. I forbindelse med at vi skifter listeloft lagt på det gamle ud med gips mellem hanebåndene, opdager jeg at de brædder jeg troede var en solid og gennemgående gangbro (som jeg kan forstå kan være stabiliserende) slet ikke sidder fast. Når nude to lag brædder i loftet på 1.sal er fjernet er der ikke meget tilbage på tværs. Skal jeg have fat i en ingeniør, eller en rulle vindtrækbånd? 
Hvor bekymret skal jeg være for manglende... Vis hele indlægget
44 svar
 Følg tråden
Der er 30 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
Jeg kan faktisk se remmen på den side af huset hele vejen, så jeg skal helt klart stikke lidt i den. Forsikringen har bedt mig undlade at rive mere ned før de har været forbi, så det bliver ikke så invasivt som min nysgerrighed vil. Men ved spærenden vi afdækkede ser det altså sådan her ud.

Den knækkede rem ser sådan her ud når jeg stikker telefonen ned på ydersiden.

Der har været pakket til med mineraluld og vindpap helt ud til lægter og næsten ned til mur. Der er lukket i udhænget ser det ud til, enten fordi jeg kun kan se det underliggende eternittag og noget er ændret ifbm decra eller fordi tilbygningens tag støder til lige her, det kan jeg bare ikke se hvordan er sat fast. Spærrer er skrædet lidt i samlingen med hanebåndet øverst.

Det er spændende at det ikke er i denne side af huset gulvet gynger, men tiden må så vise om skaderne begrænser sig til dette område eller om vi virkelig bliver glade for den dyre ejerskifteforsikring. 
Tja - når gulvet gynger plejer det at være alt andet end spændende for tegnepungen.  

Billede nr. 2 viser typisk angreb af råd. Heldigvis er der ikke de karakteristiske mørke tråde som ses ved ægte hussvamp, så ingen grund til panik.

Rådangrebet skyldes sandsynligvis manglende luftspalte til udluftning i forbindelse med forkert placering af isolering efter din beskrivelse.
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Forsikringens tømrer kommer i morgen, så må vi se. 

Rantzau skrev den 04-02-2020 13:06:26

Tja - når gulvet gynger plejer det at være alt andet end spændende for tegnepungen.  
Det skal da gynge i gamle huse med lidt underdimensionerede spær, skal der ikke? 😂 

 

Hvis det giver sig lidt jævnt over det hele så kan det være spær der er lidt tynde. Da de har samme dimension i hele området, så er det bekymrende at det især gynger i en side.

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Som jeg skrev indledningsvis, forekommer spærene til den spinkle side vurderet ud fra billedet, men det er sjældent årsagen til at gulvet gynger uens.

Jeg har mere mistanke til fastgørelsen af etageadskillelsen, der som ofte er fastgjort til fodremmen på ældre huse. Du nævnte at spærdimissionerne er uens, men det burde ikke have indvirkning på en intakt etageadskillelse.

Der er ingen tvivl om rådangreb i området omkring fodremmen - igen vurderet ud fra sidste billede.

Når der er konstateret knækkede spær grundet råd, er jeg ret sikker på det også er tilfældet med etageadskillelsen.

Det bør du nævne for taksator når han kommer.
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Annonce
Av det lyder dyrt, men selvfølgelig giver det mening. Tak, jeg nævner det i morgen. 

Uens gyngen kan dog skyldes at der i stueetagen er en bærende væg under midten af dette værelse. Spændet der hvor det gynger er 1,5m længer end på den anden side. Men det skal absolut tjekkes.

Hvis det er begrænset til det område jeg har fundet regner jeg med det er en relativt lille operation, men hvis det er hele remmen eller noget med fastgørelse af etageadskillelsen lyder det som noget det kræver at gulv og tag skal af? 
Det er absolut en mulighed at gyngeriet skyldes den uens understøttelse fra bærende indervæg, men vær forberedt på worst case.

På den positive side skal nævne, at ældre huse som dit er forholdsvis overkommelige at reparer. Ud over almindeligt håndværktøj kan du komme langt med et par soldater.

En soldat er en justerbar understøttelse beregnet til at løfte og holde tunge konstruktioner fikseret mens reparationerne foregår.

Det behøver ikke blive dyrt, men noget sved på panden skal du nok være forberedt på.  
 
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Det jeg læser er at vi bare skal igennem alle renoveringsplaner før ejerskifteforsikringen udløber, og at jeg endelig har en undskyldning til at købe konstruktionslærebøger! Vi har bevidst købt et hus der skulle være en hobby, men det var ikke meningen at det skulle involvere bærende konstruktioner... 

Hobbyer har det med at gribe om sig.  

Da vi købte hus skulle det "bare lige fikses op".

... det blev det skal jeg lige love for! I flæng kan nævnes at det udviklede sig til understøbning af syld - udgravning og fjernelse ned til, og under det oprindelige lerstampede gulv - ny tidssvarende isolering mod terræn - fjernelse af gamle koksbeklædning af de massive ydermure og ny tidssvarende isolering - nye badeværelser - nyt kokken - udskiftning af gammel 1-strengs varmesystem til ny 2-strengs - fjernelse af alle radiatorer som blev udskiftet med gulvvarme - genetablering at alle døre og gerigtgere i oprindelig stil foruden fodpaneler i samme stil.

Intet var selvfølgelig standardvarer. Alt skulle fremstilles på værkstedet i specielmål, så indtil videre har "hobbyen" strukket sig over mere end 30 år.  

At der også skulle nyt stråtag i forbindelse med nødvendige tilbygninger skal "bare" nævnes som en parentes.
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Tror jeg har det forkerte job, jeg synes det lyder rigtig spændende! Jeg må lige kigge din profil igennem efter billeder af huset.

Vores hus har haft tre ejere de sidste 100 år, som alle har givet det tidstypiske overhalinger. Så der er en vis stilforvirring. Det skulle gerne være overordnet sundt, i hvertfald de synlige konstruktioner, men ifbm eternittag og tilbygning i 70erne er der rykket ved fugtbalancen. Krybekælder har tydelige spor af udbedret råd fra den periode, og som du selv nævnte er der brugt cement til reparation af kalkpudsede facader. Og alle gulve er lagt direkte ovenpå gulvtæppet, som selvfølgelig holder godt på fugten.

Det skal nok blive sjovt. 
Der er yderligere 4 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis