Shellak polish af maghonimøbel

Jeg har et Butler Tray i mahogni, hvor lakken pletvis har fugtskader efter flere års opbevaring på loft dvs. at den er skallet af eller ved at løsne sig. Bordpladen er inddelt i felter adskilt med en v-not. Med en siklinge er det nemt at skrabe den løse lak af. Mit spørgsmål: Kan jeg reparere pletvis med shellakpolish, eller skal jeg skrabe hele feltet af og give shellak? Vil der komme skjolder ved pletvis reparering? Hvis jeg skraber og reparerer med shellak i et helt felt, hvordan undgår jeg så, at felterne bliver forskellige?
Ethvert svar er velkomment.
4 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Et butlers tray er sjældent behandlet med schellak som finish. Det er sandsynligvis celluloselak hvis det er engelsk og har et halvt århundrede på bagen, hvilket indikeres af at du nævner lakken skaller af.

Jeg vil ikke anbefale schellak som fransk polering til et bord. Det er al for sart og vil meget hurtigt efterlade ringe. Det samme gælder celluloselak.

Til gengæld vil begge metoder efterlade en uovertruffen finish der er vanskelig at opnå med andre metoder, men det kræver en total fjernelse af gammel lak/polish hvis resultatet skal være bare nogenlunde.

En mere holdbar løsning til et bord der skal tåle almindelig håndtering er afrensning,bejdse og blank lak. Bejdse gælder i særdeleshed mahogni da lakoverfladen ikke har samme glød som cellulose- og schellak.
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Tak for dit hurtige svar. Jeg er total nybegynder i den branche, så derfor er dine råd guldkorn for mig. Butlertrayet er mere end 50 år gammel, så du har nok ret i, at det er engelsk (Det har meget fine messinghængsler.) og, at det er lakeret med celluloselak. De felter, som er skadede, har jeg afrenset med en siklinge. Overfladen ser nu meget fin ud uden, at det er gået ud over bejdsen. Jeg står nu i et vadested mht. valg af behandling, som jeg håber, at du vil guide mig videre med. Desværre har jeg allerede købe ½ liter shellak, da jeg troede, at det var lakeret med shellak. Den får jeg så ikke brug for.
Da du...som du skriver...mener, at den oprindelige behandling er en lakering med celluloselak, har jeg mest lyst til af fortsætte med den oprindelige overfladebehandling, hvis jeg kan magte det. Men hvor fkøber jeg celluloselak, og hvordan behandler jeg, så jeg undgår de af dig omtalte ringe? Hos Jem & Fix har de noget, som hedder Junkers Møbellak, men er det celluloselak, og er det brugbart? Hvis jeg vælger en anden behandling end lakering med celluloselak, går jeg ud fra, at alle felter skal skrabes rene?...også de intakte felter? Ellers bliver der måske nuanceforskelle mellem felterne.
Jeg har det med pensellakering (Ved ikke om celluloselakering sker med pensel, eller om det er samme metode, som med shellak, hvor man påfører tynde lag med en svamp eller klud.) som med en pensellakering af en bil. Det er jo ikke det resultat, man i det tilfælde ønsker.
Alligevel er det lykkedes for mig at lakere mine hjemmelavede trappevanger i fyrretræ med Hagmans Klarlack EP-V tokomponentlak. Resultatet blev en flot, jævn og slidstærk overflade..måske en smule ru, men det blev klaret med ståluld stort set uden nogen mattering af overfladen. Synes du, at det er en brugbar løsning til et ellers flot gammelt Butler Tray?

Et appendix til historien om Butlertrayet: Det er et arvestykke fra en afdød moster. Hun var rigtig go’ til at passe på sine gamle antikke møbler, men hun havde fået en forskruet idé om, at sargstykket forneden imellem benparrene rent estetisk ”ikke hørte sig til” hvorfor, at hun savede (...eller hun fik det gjort hos en møbelsnedker.) det af. Det var rigtig pænt gjort, men nu har jeg altså måtte købe en mahogniliste, som jeg monterer med to dyvler i hver ende. Stabiliteten efter afskæringen var derved blevet forringet og tappene på benparrene lige under bordpladen var derfor gået løse. Så vidt at jeg kan se, er de limet med perlelim….igen en indikation om, at det er gammelt. Jeg limer det nu sammen med sargstykket med almindelig hvid PCV-lim.
Da mahogni er en fællesbetegnelse for flere træarter, har jeg fået en ganske lys mahogni, som jeg nu må prøve at finde en bejdse til, så listen kommer til at ligne resten af bordet….eller bare noget i den retning. Den del af bordet ses jo ikke rigtig.
Hvis du kan overkomme det og har lyst, vil jeg være meget glad for, om du vil fortælle mig, hvad du ville vælge mht. behandling af mit butler tray.
Jeg er nok en af få, som har lakeret med celluloselak, men det er snart 50 år siden.
Det er ikke en lak, som er let at lakere med, medmindre man sprøjter det på. Problemet med celluloselak er, at ny lak opløser den gamle (hvilket så også kan være en fordel).
Men hvis man smører på med pensel, skal man være hurtig, fordi man skal smøre vådt i vådt. Lakken tørrer meget hurtigt, så hvis den når at sætte sig inden man kommer med næste penselstrøg, så opløser man den lak, som har sat sig og det vil danne klumper i stedet for at løbe sammen.
Men allerede for 50 år siden var celluloselak på vej ud af markedet, fordi der var kommet bedre og stærkere lakker på markedet (syrehærdende), som også var lettere at lakere med.
Du vil nok få svært ved at finde celluloselak nogen steder, idet jeg er ret sikker på, at den blev forbudt for mange år siden på grund af dampene fra den.
Men hvis du kunne finde den og finde ud af at bruge den, kunne fordelen ved den nok bruges. Nemlig at den kan opløse gammel lak og flyde sammen på ny. Den gang sagde man, at hvis der var kommet ringe på et bord, kunne man lave en blanding af 1 del lak og 4 dele cellulosefortynder og smøre på. Så blev det hele opløst og ville flyde sammen igen. Herefter et eller flere gange alm. ufortyndet lak, alt efter hvad der var brug for. Så sluttede man af med at trække lakken ren med en ziehklinge og derefter polere med ståluld i finhed 3x0 eller 4x0. Denne metode blev anvendt for at få så meget klarhed/skin i lakken som muligt. Sliber man med sandpapir, bliver det meget gråt og der skal derfor poleres rigtig meget for at få det pænt. Så afsluttede man med en gang tynd voks.
Men det var dengang.
Dengang lærte vi også, at vi aldrig måtte smøre syrehærdende lak ovenpå, medmindre vi ønskede en krakeleret lak, idet de 2 lakker ikke kunne sammen. I dag bruger man jo hovedsaligt vandbaserede lakker (den lak du spørger til er vandbaseret), men hvordan de vil reagere sammen ved jeg ikke, da denne slags lak ikke var opfundet den gang. Men jeg tror ikke, at det vil blive godt.
Du skal nok gå til en farvehandler med bordet og vise ham det, så kan han nok finde en bejdse, som vil passe nogenlunde i farven. Han kan nok også rådgive om, hvorvidt du vil kunne finde en lak som kan ligne. Så skal du bare passe på ikke at ramme den gamle lak, når du lakerer.
Det kan være problematisk at få en af de nye lakker til at ligne noget, som er lakeret med celluloselak, idet celluloselakken blev smurt på i et meget tykt lag, så man kunne trække lakken helt ren og polere den, så den var helt glat og uden små forsænkninger. Denne form for polering kan man ikke lave med de nye lakker, idet disse altid lægger sig i lag på lag uden at flyde sammen. Så derfor vil de altid ende med at være lidt mere uens i overfladen i forhold til en celluloselakeret.
Det er desværre ikke noget nemt projekt, som du har rodet dig ud i.

Kurt B. Andersen
Jeg er helt enig med Kurta som har forklaret udfordringerne meget grundigt, men kan tilføje at celluloselak kan efterbehandles med vådslibning og efterpolering til højglans - det har jeg prøvet på restaurering af veteranbiler fra 20'erne og 30'erne som oprindelig var malet med celluloselak.

Vådslibning og polering skulle foretages i cirkler for at få det helt rigtige opspejl i glansen.

Celluloselak er efterhånden vanskelig at finde i handlen, men Flauenskjold i Aalborg kan måske anvise en forhandler.

Du kan muligvis også fjerne de sidste lakrester med cellulosefortynder. Vær særlig omhyggelig i rillerne mellem felterne.

Et godt alternativ til celluloselak er skibslak som nogenlunde bibeholder gløden fra mahogni. Så slipper du muligvis for at bejdse, men lav først en prøve på undersiden af bordet.

Til sidst kan bordet poleres med almindelig autovoks for at få en silkeblød overflade.

Skibslak kan vådslibes og efterpoleres til samme højglans som celluloselak, men er meget tidskrævende. Alligevel kan det anbefales da et butlers tray er mere overkommeligt end en Chevrolet fra 1931.

Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også