Borepatron ikke stor nok!

Hej LDS!

Jeg har købt et fint sæt propbor m. tilhørende forstnerbor, men har ved modtagelsen fundet ud af at propborene ikke kan gå i min boremaskine! De er åbenbart større end de Ø13 min boremaskine kan tage, hvilket jeg ikke var opmærksom på ved bestilling.

Er der en løsning på dette, fx. en omformer/forlænger til borepatronen hvor man så kan sætte et Ø14 bor i? Det er godt nok træls! Og jeg skal køre 200 km for at komme til min svogers søjlebor, den tur vil jeg helst undgå :-(

Ingeniør født med ti tommelfingre
5 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hvad har du for en boremaskine? En udskiftning af borepatronen kunne være en mulighed. Alt det andet er noget klamp der ekser.

Har en gammel DeWalt, har ikke kunnet finde en ny borepatron som kan monteres desværre!

Jeg har det også ringe med at skulle bore propper med sådan et halvelendigt fix på problemet, da propperne skal i gulvet. Måske jeg bør vente til jeg alligevel skal forbi svoger, så jeg kan bore propperne på et søjlebor. Der kan ihverfald gå op til Ø16 bor i :-) 

Ingeniør født med ti tommelfingre
Forlænger på et propbor dur ikke, da det i forvejen kræver en stabil opspænding og slet ikke noget med at forsøge med håndboremaskine. Grunden til at skaftet er så stort, er jo for at propboret skal være så stabilt/stift, som overhovedet muligt, for hvis det flaprer i borepatronen, passer diameteren på de propper der kommer ud af det, overhovedet ikke til dit forstnerbor.
Det er vigtigt at fastspænde alt, ikke noget med at holde med håndkraft.
Jeg har lavet mange propper og en fidus jeg brugte var, at spænde et bræt på højkant i en maskinskruestik, herefter bore en række propper med dybdestop på boremaskinen. Derefter lagde jeg brættet på rundsaven og savede propperne fri, i den ønskede højde.
Jeg brugte en fræsepatron til at fastholde propboret. Den er meget mere stabil end en borepatron,
men det er jo ikke alle der har den mulighed, men hvis din svoger har det vil jeg anbefale at bruge sådan en.
God fornøjelse
Hilsen Johnny

Johnny cnc
Tak for uddybende svar, Johnny! Det lyder jo til at det vil være tåbeligt af mig at give mig i kast med at bore propperne med mit håndboremaskine. Jeg vil jo helst have en godt resultat, når propperne jo skal i gulvet hvor jeg skal se på dem hver eneste dag! :-)

Jeg tager turen forbi svoger når lejligheden byder sig og får boret en ordentlig omgang propper af det træ jeg har til at ligge, så er der lidt at vælge imellem når jeg kommer hjem igen :-)

Ingeniør født med ti tommelfingre
Købte en stor borepatron på et maskinværksted for en 50er (en han alligevel aldrig brugte)

Han drejede konussen ned til 10 mm. (uden konus forstås) så den ku' gå i min søjleboremaskine.

Det fungere fortrineligt.

Må jeg på min vanlige vis takke på forhånd for et eller nogle svar?
Med venlig hilsen 
maskinsnedker. (emeritus)

Den korteste vej mellem mennesker er et smil.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis