Bondehusvinduer - Fjerne naglede hængsler og klammer?

Hej

Jeg er ved at indsætte fire stk gamle bondehusvinduer i en skillevæg. De skal ikke kunne åbnes så vil gerne fjerne hængsler og hvad der ellers sidder af lukkere.

Dog er hængslerne dels skruet i og så ligner det de er naglet/sømmet fast til rammebeslaget.

Samtidig sidder lukkere og andet (kan ikke lige termerne) fast på små klammer hvilke jeg går ud fra blot er hamret i. Har prøvet at fjerne dem med en knibtang, men de sidder utrolig godt fast og jeg kan nemt komme til at beskadige de gamle trærammer.

Hvordan ville I anbefale jeg får fjernet disse ting?

Har overvejet blot at skære det af med en multicutter så tæt på rammet som muligt og så slibe+male over.

Billeder vedhæftet.


 

5 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hængslerne er nittet sammen men der sidder skruer der holder hængslet fast på rammen.
Find en skruetrækker der passer i kærven efter du har renset den for gammel maling. Så drejer du skruen i et ganske lille stykke(det er måden at løsne den på), inden du begynder at skrue den ud.

Anverfere mm, trækkes ud ved hjælp af et koben, eller andet. Læg et stykke træ der hvor du vipper over, så du ikke ødelækker/buler rammen

Jo ældre man bliver, jo hurtigere har man løbet som ung...
Krogene som helt rigtig kaldes anverfere er sat fast med kramper. ( U formede søm som vist her LINK) Du vil under alle omstændigheder slutte med et par huller hvert sted. De kan kittes op med linoliekit, eller træspartel.


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
Tak begge to!

Henrik: Er ikke helt sikker på jeg forstod det du skrev mht at “dreje skruen lidt inden den skrues ud”. Mener du noget med at den drejes lidt mere i eller hvad er trikket siden den ikke blot kan skrues ud med det samme?
Og mht nitterne, er det blot at sætte et metalbor for dem og bore dem ud?

God ide med et koben. Må finde et lille et og en tynd plade jeg kan lægge i mellem det og rammen.Prøvede at bruge knibtangen lidt som et, men det lavede hurtigt en fordybning i rammen.

God aften til jer og igen tak for I tager jer tid til at hjælpe nybegynderne.

Bonusspørgsmål: er det nødvendigt for mig at bruge grunder inden jeg maler eller går det fint med en grov nedslibning og så alm. hvid træmaling? De vil jo ikke blive udsat for vind og vejr.

 

Ja tricket er at skrue skruen en lille smule ind før du skruer den ud.
Der er jo "gevind" på skruen der er beregnet på at skrue i, så man kan næsten altid give den et lille nøk mere, inden man skruer den ud.
Det vigtige er dog først at rense kærven så skruetrækkeren ikke "kammer" over og ødelægger kærven, samt at finde en skruetrækker der passer i kærven.
Husk på at de hængsler har siddet der i rigtigt mange år, så skruerne sidder godt fast.

Du kan evnetuelt bruge en rørtang eller polygribtang på skruetrækkeren for at dreje den, men det kræver at skruetrækkeren bliver presset seriøst ned i kærven.

Jeg ville grunde under alle omstændigheder... grunder er billigere end topmaling, så hellere 1-2 lag grunder og 1-2 lag topmaling end 4 lag topmaling med diverse mellemslibninger..

Jo ældre man bliver, jo hurtigere har man løbet som ung...
De nitter får du nemt af med en feincutter. Bare sav hovederne af og træk stumpen ud med en knibtang. Ps IKKE en “tynd plade” under tang eller koben. Vægtstangsprincippet siger jo mere lodret træk, jo lettere og laver ikke halløj i vinduesrammen.

 

LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også