Vand i kælderen fra udendørs kloak

Jeg står aktuelt med 1cm vand i kælderen, der kommer op af udendørs afløb fra bunden af kælder trappen.
Hver gang jeg har suget en spand op, kommer der tilsvarende mere vand væltende op ad afløbet... Hvad faaanden kan jeg gøre ved det? Hvor er problemet? 
16 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Det er naturligvis kloak fra afløbet der er stoppet. Men hvad der kan gøres er mere usikker. Du skal nok have kloak firma til at suge i røret og eventuel kigge med kamera. Er der trærødder som er vokset ind i rørene skal det jo ordnes. Har du udvidet rørskade forsikring kan det måske dækkes den vej.

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Det er rekord mængder af nedbør de sidste 6 mdr. og det forsætter desværre , det er grundvandet det står rekordt højt , du er ikke den eneste der bøvler med vand i kælderen .....................

Mvh S.H.
Hvorfor udsætte noget til i morgen , hvis man kan få andre til at lave det idag............
Vandet står højt under et af dækslerne. Ved ikke hvad man kalder det, men det lader til at være der al regnvand ledes til, før det ryger videre ud til vejen. Kæmpe tank på 10-20.000 liter vil jeg skyde på?
Tidligerr ejer har muligvis lavet en hovsa løsning med en olietank, omdannet til regnvandsopsamling. Der skulle være noget overløb til den store tank. Og det ser der også ud til at være.
Men kan i skabe klarhed over hvad alle de haner og slanger skal bruges til?
Den grønne er fra den pumpe, vi har til at pumpe vand over i anden kloak. Så overse den.
Alt det andet er fastmonteret.
Sort/blå kommer med stor sandsynlighed fra olietanken.
Der er monteret noget el i tanken. Tror måske det kører til en pumpe men ved det ikke med sikkerhed? Der hænger en løs ledning med kobbertrådene blottet - hvad kan det tænkes at blive brugt til?
Ved at han har lavet noget alarm ved høj vandstand. Men kan det være det, det skal bruges til? Og hvordan skulle det i så fald fungere?
Har du mulighed for at kontakte tidligere ejer. Det vil nok give den bedste afklaring på hvordan det fungerer. Når du finder ud af hvordan det virker, så få det skrevet ned.
Det kan også være afgangen fra overløbet der er stoppet. Du kunne eventuelt pumpe noget vandvæk fra opsamlingstanken.

Søren O
Han fik vinger for et halvt års tid siden. Så det er ikke rigtig en mulighed, desværre. 
Dåsen kunne godt være en del af en vandstandsalarm. Hvis den sorte lednk er fæstnet længere nede kan der sidder en flyder der som så slutter. Selve advarselsdelen sidder så et andet sted, nok I den anden ende af den grå ledning.

Dine rør virker jo et system hvor vand kan sendes i denne brønd fra to steder. Det ene er åbent det andet er lukket...

Man er nok nød til at åbne alle brønde mv også stykke puslespillet sammen 

Ask
Der kommer et kabel ind i el dåse ude fra jorden. Den kommer sikkert fra et sted med en afbryder, hvor du kan tænde pumpen.
Mon ikke den sorte kabel nedad går til pumpen, den tynde grå går i samme retning som de 2 pex slanger. Hvis du mener de går imod " olietank " så er der måske en pumpe der.
Kan du se lignende rør / kabel i " olietanken"


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
En kombination af at finde tegninger over kloaksystemet og prøve mig lidt frem, har jeg nu gennemskuet 95% af hvad der er op og ned i det der er lavet.
Jeg har pumpet tanken tom og er kommet ned til en drænpumpe (med svømmer), der er koblet på det rørsystem, der er billeder af. Den pumper vandet ind i olietanken, hvorfra der er lavet et overløb, der dræner overskydende vand ud i kloakken ved vejen. De to kuglehaner kan lukkes/åbnes modsat og sende vandet direkte i kloakken i stedet for olietanken.
Ganske rigtigt er der monteret en vandstandsalarm og en afbryder til pumpen. Før vi overtog huset sagde han godt nok til os, at vi aldrig måtte slukke for den afbryder - dog uden at uddybe hvorfor. Det fandt jeg desværre ud af nu, da den ved en fejl er blevet slukket og derfor har taget strømmen fra pumpen og alarmen og sendt mange hundrede liter vand ind i kælderen i stedet for at pumpe det videre.
Jeg mangler lige at gennemskue en enkelt ledning og dens funktion, så tror jeg, at jeg har styr på det hele.

Mange tak for input til alle. :-)
Der er yderligere 6 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis