Alternativ til kitning af glas (bondehusvinduer i pudsskillevæg)

Davs, først lige et stort tak til alle jer der aktivt hjælper os spirende lav-det-selv folk. Har haft meget glæde af forummet til at få svar på alskens ting.

Nåh, men jeg har fundet fire stk gamle små (45x45cm) bondehusvinduer som jeg vil skære hul i en skillevæg til så vi kan få lidt lys ud i entréen.

Væggen er en skøn kombi af brædder, strå, ståltråd, puds og tapet. Så det bliver en fest.

Vi bor i en ret gammel ejendom, så hvordan er brædderne i sådan en skillevægskonstruktion egentlig typisk sat fast? Jeg har skåret et mindre hul ud med min multicutter for at lure lidt og der er to bræddelag der går hhv lodret og vandret på hinanden, men kan ikke se om de sidder sømmet fast på en bjælke i top og bund eller vil jeg måske finde en eller flere “skillerumslægter” der inde?

To af de købte vinduer har slet intet glas og de andre to mangler hver én af deres fire glas. Så mit spørgsmål er om jeg kan bruge andet end vindueskit, termokit osv til at sætte nyt glas fast med? De kommer jo til at sidde lunt og tørt indendørs. 

Da vinduerne også kommer til at sidde næsten øverst oppe mod loftet, hvor man ikke kan stikke snuden helt hen til dem, tænkte jeg på, om det mon ikke også kunne gå med plexiglas og en eller anden fugemasse?
Så slipper jeg for bøvl med at skære skrøbeligt glas, vinduessøm og skulle vente 14dage på kittet kan overmales.

Ser frem til at høre fra jer. Rigtig god aften. 

 

7 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Jeg går ud fra at det er stålvinduer.
Selve væggen er nu ikke så nem at få en pæn kant på. Du skal skære den ud så der er plads til 1 strimmel gipsplade hele vejen rundt. Alternativ et bræt som er lidt bredere end væggens tykkelse. Så er det ligesom en billedramme som vinduet sidder i.
Er det trævinduer har de måske en tykkelse så de kan dække den kant der bliver når væggen er savet ud.
Du skal gøre dig selv den tjeneste at bruge vindues kit og rigtig glas. Begge dele er superlet at arbejde med. Køb et par stykker drivhus glas på byggemarkedet. Det er meget lettere at renholde end plexiglas.
Du skal bruge en glasskærer og en lineal, eller bræt. Og så skal du ikke skære en tynd strimmel af i de første forsøg. Glasset mærkes op så de er ca. 4-5 mm mindre end hullet det skal sidde i. ( 2 mm til hver side ) Så trykkes brættet hård imod glasset så det ikke skrider. Husk afstand fra bræt til opmærkningen da glasskærer rullen sidder midt på skæreren. Der køres hårdt med rullen ned imod glasset så der høres en knasende lyd. Husk at køre helt ud til kanten. Så lægges glasset præcis hen over bordkant og knækkes af.
Linolie kit købes i små bøtter. Tag en klump og varm op i hånden. Med en lille spartel klemmes en stribe kit ind i falsen hele vejen rundt. Bare nogenlunde ensartet. Så klemmes glasset ind og der hvor du har lidt for meget kit klemmes det ud på bagsiden og kan så fjernes. Med spartelen udfylder du den trekant der er fra glasset og ud til kant af vindue. Det trækkes skarp af med spartel.
Jeg plejer uden problemer at male på kit dagen efter.
Ingen vindues søm og ingen ventetid.


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Lad endelig være med at bruge acryl eller plexiglas til vinduerne. Alternativt er der stadig glarmestre, der i et snuptag kan forny glassene med kit.

 

LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
Mange tak for det gode svar Erik! Så et par videoer og hvis jeg kan undgå søm og vente uger på at måtte male går jeg kit og glas vejen!

Også tak til dig uldal.

Vinduerne er i træ og ja, havde godt tænkt at bruge brædder der var lidt bredere end væggen til at lave en ramme rundt i hullet og evt give en hvid fuge mellem bræt og væg hvis kanten er blevet lidt flosset. Mit prøvehul er dog blevet ganske fint med multicutteren. Tror det er heldigt der er tapet over pudset så det ikke falder helt fra hinanden når jeg skærer stykker ud. Kommer til at tage noget tid, men tør næsten ikke bruge en bajonetsav da jeg tænker den vil sætte det hele i svingninger :)

Hvordan ville I fæstne vinduerne til den nye “ramme” når jeg har monteret den i væggens hul?

Er stadig spændt på hvad jeg finder af reglar/stolper der inde. De brædder må da sidde fast på noget? Ville være drøn ærgerligt med en stolpe midt i hvor et af vinduerne skal være. 

 

Der er sikkert en stolpe i hver ende og så en løsholt midt på.

 

Det kunne da være skønt hvis det viser sig at holde stik. Dog er der en blændet dør i væggen, så mon ikke der desværre nok også gemmer sig en stolpe tæt på den?

Døren forbliver blændet. Så jeg burde vel kunne kappe den stolpe over, hvis den var der? Eller er det for risikabelt hvis den nu også understøtter loftet på en eller anden måde? Væggen spænder ca 2,5m.

Havde ellers købt sådan en stanley sensor der skulle kunne fortælle hvad en væg indeholder, men den bliver godt rundtosset af de her gamle typer vægge med brædder og ståltråd haha

 

LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
Annonce
De stolper du støder på skærer du bare over. Det har ingen bærende betydning.
Fastgørelse af vindue kan gøres med skruer.

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Har lige renoveret en væg magen til den du beskriver og her var de lodrette brædder bare sømmet med skråsom i top og bund og ingen stolper.
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også