Behandling af murstensvæg for at få newyorker look

Vi havde for nogle år siden en kloakskade på toilettet bag denne væg. Pudsen er helt løs på det meste af væggen.
I stedet for at banke af og pudse op på ny, overvejer jeg at slippe lidt lettere om det, ved at lave en rå newyorker væg. Konen var heldigvis vild med ideen. Dog er vi ikke fan af de tisgule sten, så hvordan får vi den til at se mere rå, og eventuelt mørkere ud, men stadig med rå og blanke mursten?
Og kan man gøre noget ved huller i selve stenene?

5 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Citat: I stedet for at banke af og pudse op på ny, overvejer jeg at slippe lidt lettere om det.
  Det var lige godt det dummeste du kunne sige til konen.  
Nå spøg til side, det er ikke særlig let at lave sådan en væg, og da slet ikke hvis det skal skifte farve. en newyorker væg er netop kendetegnet ved at det kun er pudset der er hugget af og så står væggen tilbage med huller m.m. som den nu er. Jeg har lavet en hvor der også blev bygget et stykke nyt. Så for at få fuger bare nogenlunde ens, så blev alle fuger hakket ud og der blev fuget om med mørtel med en lille smule hvid cement. Det er en rødstens mur så farven passede godt. Til slut blev væggen smurt over 2 gange med støvbinder ( Betobinder ) Jeg pudsede en bort op ca. 20 cm fra gulv, loft og tilstødende vægge. Mest for at få el stikkontakter til at sidde i pudset overflade.
Jeg kender kun maling der kan skifte farve på sådan en væg og så kan man vel ikke kalde det en newyorker væg.
En anden mulighed er at hugge pudslaget af og vandskure væggen. Det er også det man kalder filsning. Fuger repareres, og væggen trækkes over med et lille lag filsemørtel. Så køres det over i cirkelbevægelser med pudsebræt med skumgummi på. Jo mere vand man bruger på filsebræt des mere træder sten struktur frem og man kan male væggen som man vil.

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Mange tak for svar. Jeg har før filtset og malet vægge, så det kender jeg. Jeg tror fugerne alligevel skal kradses lidt ud over hele væggen, de virker noget møre. Vi har dog ingen stikkontakter på væggen.
Jeg tænkte bare om man på en eller anden måde kunne præge eller farve murstenene lidt? 
Med farvning må jeg være svar skyldig, måske er der andre der har en metode. Jeg brugte en feincutter med diamant belagt klinge. Det tager tid men er ok til så forholdsvis lille stykke. Ellers er der jo fuge udkradse sæt til lille vinkel sliber.

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Tak for svar. Jeg har også den omtalte klinge til Feincutteren. Fantastisk instrument! 
En anden mulighed er at lave det med skaller.

google “new yorker væg skaller”
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også