Har 3 faser 16 ampere, skal tilslutte 3 faser fra induktionsplade og 1 fase fra ovn (4 faser ialt)



Kære LDS.

Har søgt efter et svar på mit spørgsmål, men uden held, så nu prøver jeg at starte min første tråd.

Jeg har en eksisterende elektrisk installation: 3 faser, hver med 16 ampere.

Jeg har tænkt mig at købe følgende:

- Induktionsplade der ifølge tilslutningsskema skal bruge 3 faser (altså i alt 11000 watt)
- Ovn, der skal bruge 1 fase med 16 ampere (3600 watt)

Altså skal der installeres 4 faser ialt. Mit spørgsmål er om jeg kan bruge eksisterende installation til begge apparater eller om installationen skal opgraderes (altså etablering af endnu en fase)? Hvis det er muligt at tilslutte begge apparater til installationen, hvad er så konsekvensen ved dagligt brug? Er det kun et problem hvis jeg bruger twinbooster på alle 6 kogeområder samtidigt med pyrolyse på ovnen at det “går galt”? Og hvad går galt, vil en sikring sprænge eller hvad vil der ske?

Kan ikke lige overskue konsekvenserne hvis installationen skal opgraderes....

Håber I vil hjælpe med at svare 👍😁

PS. Ved godt at jeg ikke selv må lave installationen, men vil gerne vide om mit potentielle køb medfører en stor udgift til opgradering af installationen også.

Mvh
Thomas
15 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Velkommen på lds og det er gode relevante spørgsmål.
De fleste kogeplader kan også køre på 2 faser, så kan ovnen bruge den 3. fase.
Men ellers monterer du kogepladen på de 3 faser og Nul og så ovnen på en af faserne og Nul.
Og ja så kan du komme ud for at sikringer overbelastes en sjælden gang men det er en fordeling der findes i 1000 vis af hjem.
For det første kan sikringer tåle meget overbelastning inden de springer ( lidt mere for almindelige - og lidt mindre for automat sikringer )
Og for det andet kan du ikke få så meget i gang på en gang, Det er urealistisk at køre pyrolyse ( det lugter ) samtidig med at man laver alt mulig mad. Du kan heller ikke have alle plader på boost samtidig i flere 1/2 timer.
Og for det tredje så sker der ikke andet end at sikringer springer. Der er ingen der får stød, komfur ødelægges eller andet farligt. 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Du kan også forbinde din kogeplade efter det midterste skema med to faser og bruge den 3. fase til ovnen. Du vil næppe skulle bruge twinboost på alle plader på en gang, så tilslutningen med to faser og nul til kogepladen vil være OK. Som Erik skriver er det eneste, der kan ske, at der sprænger en sikring, hvis belastningen bliver for stor i nogle minutter. 

fase
Ja, tilslut din kogeø efter det midterste diagram. Dvs 2 faser og ovnen på den sidste. 
Du vil ikke få forringet ydelse på dine plader.
Du kan blot risikere at udløse sikringen, men det er kun hvis du sætter en kold gryde på alle zoner og sætter dem til boost på samme tid.
Det sker i praksis aldrig.

Du vil heller ikke få problemer med at bruge alle zoner samtidigt i dagligdagen, da man jo ikke kører med fuldt blus hele tiden. De regulerer jo ned når ønsket temperatur er nået, og kører så ved en jævn lavere effekt.
Ellers koger det hele jo over og alt brænder på.

Så du kan roligt benytte de 2 faser. 

Elektronikteknikeren
Tak for jeres svar 👍

@S Fabrin:
Men skemaets midterste løsning, synes jeg viser en “lus” eller hvad det nu hedder mellem fase 2 og 3, er det ikke nærmest en alternativ måde at tilslutte til alle 3 faser?

@ev elmand:
Vil en fordeling af kogepladens belastning på alle 3 faser hjælpe med at fordele belastningen ved daglig brug? Altså vil sandsynligheden for at sprænge en sikring blive mindre ved at montere kogepladen til 3 faser samtidigt med at ovnen sluttes til én af faserne - fremfor at tilslutte kogepladen til 2 faser og ovn til den 3. Fase?

På forhånd tak 😁

Mvh
Thomas
Det midterste diagram viser en lus ja.
Det er fordi pladen internt er delt op i 3 separate enheder. De fleste kommer med kobberbøjler som flyttes afhængig af konfiguration.
Løsningen med lusen er den bedste måde at fordele faserne på, da producenten har forsøgt at fordele belastningen optimalt. 

Elektronikteknikeren
Annonce
@S Fabrin:
Men skemaets midterste løsning, synes jeg viser en “lus” eller hvad det nu hedder mellem fase 2 og 3, er det ikke nærmest en alternativ måde at tilslutte til alle 3 faser?
Jo, det er en alternativ måde og fuldt forsvarligt. I din kogeplade er de enkelte kogeplader beregnede til 230 V. Derfor kan du se på det nederste skema, at kogepladen også kan tilsluttes 230V. Det bruges i andre lande i Europa.


fase
Tak for jeres hurtige svar. Jeg er glad for at det ikke bliver nødvendigt at trække nye kabler 😁

@gregersen og s Fabrin:

Jeg forstår det I skriver således: at tilslutte med en eller to lus er reelt ligesom at tilslutte direkte til alle 3 faser som 1. Løsning i skemaet viser - er det korrekt? Hvis ja, hvorfor skal man så bruge lus i sådan en installation?

I forhold til belastningen så forstår jeg det som om at tilslutning til alle 3 faser, samt ovn til én af de 3 faser vil skabe den mest optimale fordeling af belastningen - er det rigtigt forstået?

Mvh
Thomas
Nej.

Hvis der ikke benyttes lus, er der en del af pladen der ikke får strøm. Den er internt delt op i 3 dele. Når den kører 3 faser passer det med en fase til hver del og lus er ikke nødvendig.

Den optimale 3 fasede løsning til den samlede installation er 1 til ovnen og 2 til pladen, da producenten af pladen har gjort sig overvejelser om hvilke 2 af de 3 dele der er smartest at køre sammen i forhold til at fordele belastningen i pladen optimalt.

Elektronikteknikeren
Hej Gregersen.

Jeg er ikke helt sikker på jeg forstår - er der reelt nogen forskel på direkte tilslutning til alle 3 faser (1. Løsning i skemaet) og de to andre løsning er med lus? I alle tilfælde vil alle 3 faser jo blive benyttet?

Mvh
Thomas
Der er den forskel at du har 3x16A tilrådighed pr.fase. fra din tavle.

Bruger du kun én, kan du kun trække 230x16 = 3680w.
Bruger du 2 kan du trække det dobbelte. Osv.

Ved én fase skal du altså drive hele pladen med kun 3680w tilrådighed, hvor du ved to faser kan forsyne begge halvdele af pladen med hver 3680w.

Hvorfor diskussionen om hvornår sikringen springer har været på banen. 

Elektronikteknikeren
Der er yderligere 5 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis