H-bjælke som overligger

Nu prøver jeg herinde...

Jeg er i gang med at opføre en muret garage. Bagmur er gasbeton og formur er mursten. Jeg har tre åbninger; To garageporte og én dør. Den bageste garageport-åbning volder mig lidt problemer, da jeg pga. pladsmangel skal lægge en H-bjælke som overligger.

Mit spørgsmål er så, hvordan skal sådan en fætter monteres? Jeg tænker, at den skal ligge på en plade i hver side, da stål og beton vel bevæger sig forskelligt afhængigt af temp og fugtighed. Eller hvad?

Håber I kan byde ind med gode inputs :-)

Mvh Christian
10 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Typisk vil man, som du selv beskriver, etablere lejeplader hvor bjælken understøttes på gasbeton, nogle gange også 5-10 mm neopren mellem bjælker og lejeplade. Jeg kan godt lide at anvende neopren også, eftersom det sikrer bjælkens muligheder for at rotere en smule og dens mulighed for at aflevere kræfterne mere jævnt på lejepladen, så man ikke knuser vederlagskant af gasbeton.

Bjælken bør også fastholdes for vandrette og opadrettede kræfter. Dette kan gøres både med ankre i gasbeton eller trækbånd til fastgjort til fundamentet.

Ingeniør født med ti tommelfingre
Jeg synes ikke 10 mm lejeplade og 5 mm neopren lyder så voldsomt, det var nok det jeg selv ville gå med.

Fæstning kan fx. være gevindstænger indlimet i gasbeton, fastgjort op gennem underflange og fastgjort m. møtrikker. Såfremt der ligger en rem eller andet over H-profilet kan fastholdelse vandret/lodret måske sikres blot ved at fastgøre profilet til tagkonstruktionen.

 

Ingeniør født med ti tommelfingre
Okay, Det giver mening. Dog har jeg fået at vide, at bjælken skal kunne bevæge sig frit i forhold til betonmuren. Det kan den vel ikke, hvis den er boltet fast?

Hvad hedder sådan et leje, hvis jeg skal finde det online? Har kigget, men kan ikke finde noget under de ord/navne, jeg benævner dem med. Glideplade, aflægningsplade, lejeplade osv...
Der kan eventuelt laves overstørrelsehuller til bolte og anvendes underlagsplader ved fastgørelsen. Det er klart at der grundet svind/krybning i porebeton og temperaturændringer kan opstå revner, da stål og porebeton vil arbejder forskelligt. Men hvordan du sikrer fastholdelsen af bjælken under at fastgøre den til porebetonen kan jeg ikke svare dig på. Siden du har brug for en overlægger går jeg ud fra, at du har en del af den ovenliggende konstruktion til at hvile af herpå? Er en del af porten/låger/døre underoverliggeren gjort fast til denne, eller bliver den ikke udsat for vindpåvirkning eller anden vandret belastning?

Lejeplader laves blot som pladeklip, altså et klip af en 10 mm stålplade i det mål du skal bruge. Eventuelt kan det købes samme sted som du køber dit stålprofil. Neopren vil jeg mene kan købes i et velassorteret byggemarked.

Ingeniør født med ti tommelfingre
Annonce
Tagkonstruktionen skal hvile på henholdsvis jernbjælken og gasbeton-bagvæggen. Ift vindpåvirkning har jeg ladet mig fortælle, at det ikke er nødvendigt med forankring. Taget har en hældning på 30 gr. og væggen er kun 3,5 m bred. Taget bliver stivet af indvendigt med krydsfinerplader. Mener du, det er nødvendigt st forankre tag til fundament?
Hvis ikke taget er fæstnet til noget neden under Så kan den ret let flyve af eller løftes lidt  i en storm hvor du har porten åben f.eks. Så ja alle tage skal fæstnes.

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Som ev Helmand skriver så bør det fæstnes. Det kan gøres relativt let med gevindstænger i fundamentet, vindtrækbånd fra disse op og fæstnet i remmen. hvortil spærrene er fastgjort

Ingeniør født med ti tommelfingre
Din bjælke ligges af på en stål plade i 10 mm tykkelse, ca 300 mm lang det er nok den flade den hviler på.
Din tag konstruktion skal fastgøres med trækbånd til soklen. Det kan gøres med gevind stænger med ca 2,5 meter i mellem. Det kan laves i en m12 gevindstang som limes i beton soklen. 

Hjemmelavet er ikke nødvendigvis et kvalitetsstempel.

Tak D’herrer for at I tog jer tid til at svare!Har et bedre overblik nu.
Mvh Christian
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis