Jeres holdning til naturgas

Hejsa

Vi står og har forelsket os i et hus. Vores tidligere hus blev opvarmet med luft til luft varmepumper, men vi lovede os selv at det næste hus vi købte skulle være med fjernvarme, så man ikke skulle bekymre sig om service på pumper, store elregninger osv osv. Vi ville have et hus hvor man kan tænde for varmen, og modtage regningen.

Det hus vi har fundet bliver så opvarmet med naturgas, som jeg synes der er så træls. Jeg har aldrig boet i et hus med naturgas, og kender derfor ingenting til det. Jeg har altid tænkt naturgas som en meget dyr måde at opvarme på, og halvfarligt at have ved et evt. udslip.

Derfor vil jeg gerne høre jeres holdning til naturgas. Hvad er jeres erfaringer med det? Hvad tænker i om prisen på naturgas? Hvad tænker i om fremtiden og naturgas?

Hele huset har gulvvarme, så man kan sige at det måske kunne være en investering værd at skifte til jordvarme i stedet for på et tidspunkt.

Godt nytår
Vh Mads

6 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Naturgas er da noget af det billigste du kan komme i nærheden af, når det også skal være komfortabelt.
Mange steder er fjernvarmen dyrere.

Hvis det er en nyere kondenserende kedel, er der ikke andet end årligt service.

Luft til vand varmepumpe er på min førsteplads, hvis der altså ikke er installeret en nyere varmekilde i forvejen. Sådan en kræver også kun årligt service.

Luft til luft opleves meget mere, da man er i kontakt med en klodset kasse i hjemmet, så det er jo noget helt andet. 

Elektronikteknikeren
Tak for svaret Gregersen. Der står i rapporten der årligt bliver brugt                                               1.328,2 m3 * 8,10 kr pr.m3 = 10.758,42 kr

Lyder det nogenlunde fornuftigt?

Der står i rapporten:

"KEDLER Ejendommen opvarmes med gas. Kedlen er placeret i garage. Anlægget er et centralvarmeanlæg. Kedlen er en nyere kondenserende kedelunit med indbygget varmtvandsbeholder, isoleret og med kappe. Der er integreret modulerende pumpe til cirkulation."

"VARMEFORDELINGSPUMPER I varmeanlægget er der monteret en fordelingspumpe, af fabrikat Grundfos, type Alpha 2. Pumpen har en maksimal effekt på 18 Watt.
I gaskedlen er der monteret en nyere fordelingspumpe, af fabrikat Wilo type Yonos PARA RSL 15/6. Pumpen har en maksimal effekt på 45 Watt."


"AUTOMATIK Der er monteret termostatventiler på alle radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Der er monteret udetemperaturkompensering til regulering af fremløbstemperaturen i varmeanlægget."

Er det af nyere dato efter din mening?
   
For lidt over to år siden solgte vi vores daværende hus med et Daikin Altherma luft/vand varmepumpeanlæg og med gulvvarme over alt. Vi købte i stedet en stor 70’er villa med naturgas og radiatorer. Det fungerer sådan set lige så fint som med varmepumpen. Gasfyret passer sig selv. I modsætning til luft/vand varmepumpen og gulvvarmen, starter naturgasfyret hurtigt op og får lynhurtigt varme ud i alle radiatorer. Det er virkeligt nemt og komfortabelt at justere varmen, kontra gulvvarme nedstøbt i betongulve!!

Prisen pr. 1m3 svinger i mellem 7,30 - 8,10 kr. på vores regninger.
Det er svært at komme med input til din varmeregning, da du ikke nævner størrelse og alder på huset. Men opvarmning er svært at sammenligne med, da det afhænger af tidligere ejeres brug og vaner

Et lille eksempel fra vores hus som er fra 1972 og med en tilbygning fra 1985 med kælder under. Huset er i grundplan 210m2 og derudover med 72m2 kælder, så i alt 282m2. Jeg har fået udskiftet gammel isolering på loftet med 400mm papiruld og monteret Danfoss Living Connect radiatortermostater på alle 16 radiatorer i huset. Vi holder ca 23 grader i huset og sænker temperaturen til 19 grader om natten og i dagtimerne, når vi ikke er hjemme. Vi bor to voksne og to børn. Den mindste bader i vores store badekar

​De tidligere ejere boede kun to voksne og brugte årligt 2550m3 gas. Vi forbruger ca. 1850m3 gas. :-)


Indehaver af firmaet KV Sikring. Jeg sælger og installerer tyverialarmer, videoovervågning og adgangskontrol til private og erhverv. Jeg er bl.a. forhandler af Jablotron. Se mere på www.kvsikring.dk

Det årlige forbrug lyder yderst fornuftigt og rimeligt.
Da installationen er i udhuset behøver i ikke være nervøse for gas. Men det ville jeg heller ikke være hvis fyret var installeret indenfor.
Ved fjernvarme er man også ofte bundet af en fast abonnementspris som kan være ret så høj, nogle gange svarende til selve forbruget, så det udgør halvdelen af regningen.
Det slipper i med når det er gas. Her koster abonnement få hundrede Kr. Årligt. Dvs det meste er forbrugsafregning som i selv kan påvirke. 

Elektronikteknikeren
det eneste der måske kan være ved gas er priserne på sigt. de kommer sikkert til at stige ligesom olien gør. og når vi alle så er gået over til varmepumper smider de sikkert også en masse afgifter på dem så det hellere ikke kan betale sig mere... 
Det vi ved med sikkerhed er at priserne på energi kommer til at stige.

En masse fjernvarmekunder har lige oplevet at få udfase et statstilskud, hvorfor energien er blevet dyrere.

Og staten er jo heller ikke så glad for at vi brænder træ af. Så piller kan også blive ramt. 

Med mindre det er i kraftværkerne hvor de så flot kalder det biomasse. 

Elektronikteknikeren
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis