Vådrumsmembran helt op til loftet?

Hej

Jeg er ved at renovere mit badeværelse, og håber på et godt råd! Badeværelset er sådan et lille "traditionelt" københavner-badeværelse på 1,5 m2, hvor alt bliver vådt når man tager bad.

Der er klinker op til 2m højde, og inde under dem er der vådrumsmembran (dvs på gulv og vægge op til 2m). På væggen oven over klinkerne har der tidligere været filt og der har også været et sænket loft - det er det jeg nu har fjernet fordi det var fugtigt og der var begyndt at komme svamp oppe over det (udsugningen virker jo kun nede i rummet og ikke oppe over loftet). Så det sænkede loft er røget, og jeg hev i samme omgang al filt af væggen og rensede vægge og loft grundigt.

Jeg har nu spartlet væggene (altså over klinkerne, fra 2m og op til loftet) og loftet med vådrumsspartel, og havde egentlig tænkt at jeg så bare ville male med vådrumsmaling (forankringsgrunder først).

Men jeg er blevet i tvivl om jeg burde lave en vådrumsmembran hele vejen op til loftet? Det skulle ikke være strengt nødvendigt, når det ikke er i den våde zone, og heller ikke reglementspåkrævet?

Men er det bedst at gå med livrem og seler og lave en vådrumsmembran fra klinkerne og hele vejen op?

Jeg har en god udsugning, men der er ikke noget vindue, så det tager selvfølgelig lidt tid at få damp og fugt til at forsvinde efter bad.

Håber nogle derude kan bidrage med et godt råd?

Mvh Mette

6 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Vådzonen går HELT til loftet. Dog min 230cm, hvis der er højere til loftet. 
Hej

Tak for svar. Badeværelset blev bygget tilbage i 2009, da der var andre regler, og da der kun er tale om en mindre renovering og ikke en nybygning, behøver jeg vist ikke at tage højde for de nyere definitioner af vådzone? Så vidt jeg forstår?

Men jeg vil jo gerne sikre det bedst muligt.

Findes der overhovedet en vådmembran eller lignende fugtspærrer som man kan male direkte ovenpå, eller evt sætte filt på? For vådrumsmembran skal vist egentlig sikres med fliser eller linoleum ovenpå.
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på spartelmasse og maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
Tænker du skal male med en vådrumsmaling og så er det dét. 
Hej Mette

Ja, en vådrumsmembran bruger man kun bag fliser.

Jeg synes, at Beck & Jørgensen (B&J) har nogle rigtig gode produkter.
Og Beck og Jørgensen har et godt "Vådrumsprogram":
B&J Vådrumsspartel 735
B&J Vådrumsgrunder 736
B&J Vådrumsklæber 737
B&J Vådrumsmaling 738

Du skal dog vide, at ovenstående produkter IKKE er lige så tætte, som hvis der var sat fliser op med en vådrumsmembran bagved. Men det er det bedste alternativ jeg kender til.

Grunden til, at man i dag skal sætte fliser op fra gulv til loft i hele vådrumzonen er, at en malebehandling ikke er tæt nok og holdbar nok i det lange løb.
Malgodt.dk skriver også under et af linkene at: " Malgodt.dk anbefaler ikke at gøre brug af malerbehandlinger i vådrumszoner(brusekabiner), men er man nødsaget til at male fx sin brusekabine, så vil denne vådrumsmaling være et oplagt produkt til dette. B&J Vådrumsmaling 738 er super god til alle overflader i badeværelset og især velegnet til mindre badeværelser hvor luftfugtigheden kan blive høj efter bad. "

Til orientering, så kan du opnå 25% rabat på maling hos Malgodt.dk, hvis du benytter dig af den rabatkode/rabatordning, som lav-det-selv.dk har skaffet til brugerne af dette forum.  

Håber at du kan bruge ovenstående input, og hvis du har yderligere spørgsmål, så spørg endelig igen.


Med venlig hilsen

Allan Johansen
-------------------------------------
Sådan kan det gå: http://www.youtube.com/watch?v=KaHm1ecBCgw 
Hej Allan

Tak for dit svar!

Det ser ud til at være gode produkter. Vådrumsklæberen er vel kun hvis man sætter filt op? Jeg har fået forskellige råd vedr filt, nogle synes at det er godt at sætte det op, men flere siger at jeg hellere bør male direkte på spartlen (dvs vådrumsspartel, vådrumsgrunder, og så vådrumsmaling)

Har du nogen holdning til filt/ikke filt, ifht at minimere fugt og risiko for skimmel på badeværelse etc?

Og har du nogen erfaring med brug af vandglas-produkter og lignende, fx Borup Vandtæt?

Mvh Mette
Hej Mette

Korrekt, vådrumsklæberen er normalt til opsætning af filt eller væv.
Men ... Hvis du klikker på mit link til B&J Vådrumsgrunder 736, så finder du øverst til venstre på side en fremgangsmåde til en mere  fugtsikker malebehandling, og der vil de bruge vådrumsklæberen imellem vådrumsgrunderen.
Men læs også længere ned på siden under overskrifter: Når du grunder, her kan du læse, at førstegangs grunderen skal fortyndes med vand. 
Hvis jeg var dig, så vil jeg ringe til dem, og spørge hvordan du i dit tilfælde bedst muligt bruger deres produkter. De kan sikkert også anbefale dig en god filt, hvis du ønsker at sætte det op.
De er meget flinke til at hjælpe - Nummeret finder du her.

Jeg tænker, at opsætning af filt eller væv blot er til for at sikre sig mod revner i væggen.
Filt/væv vil ikke bidrage til mere eller mindre skimmel, da den jo gerne skulle være "pakket ind" i flere lag maling.
Og uanset om du vælger at sætte filt/væv op eller ej, så skal du huske at male hele overfladen/arealet mindst 2 gange og undgå "Hellig Dage" = steder, hvor du ikke får malet.
Men følg for alt i verden produktets vejledning til punkt og prikke, for så bør du få det bedste resultat.

Som jeg tidligere har nævnt, så er det ikke en god ide med malede overflader i en vådrumszone.
Og du vil nok altid på et eller andet tidspunkt få begroninger (skimmel,m.m.) på en malet overflade i en vådrumszone. Og det får du sikkert også med tiden på dine silikonefuger mellem gulv og væg i brusenichen.
Jeg tænker, at hvis du sikre dig en god udluftning og at dine vægge ikke er direkte våde eller meget fugtige, så vil det gøre, at du ikke så let får skimmel igen.
Skulle det ske, at du senere hen vil få skimmel igen, så kan produktet Rodalon Skimmel, måske hjælpe dig?

Jeg har fundet denne artikel til dig, som hedder: Vægge i badeværelser
Her finder du mange nyttige informationer.

Jeg har desværre ingen erfaring med vandglas fra Borup, udover at jeg ved at det bruges til f.eks. at tætne vaser af keramik, lertøj o.lign.
Hvis du tænker på, om det kan bruges til behandling af dine vægge i badeværelset? Så var det personligt ikke noget jeg vil gøre brug af.

Håber at det hjalp? Du er altid velkomme til at spørge igen.

Med venlig hilsen

Allan Johansen
-------------------------------------
Sådan kan det gå: http://www.youtube.com/watch?v=KaHm1ecBCgw 
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på spartelmasse og maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også