Jeg er blevt i tvivl om hvordan jeg skal lave forskalling og installationslag i vores nye tagkonstruktion.
Taget er bygget op som følgende fra toppen:
Overpap Icopal 500P Lys grå
Underpap Icopal Base 450P
12 mm Tagkrydsfiner
45 mm ventilation
18 mm Asfaltimprægneret træfiberplade (undertag)
500mm I-bjælkespær ( http://www.lilleheden.dk/produkter/i-bj%C3%A6lken )
Dette er hvad der er bygge indtil nu. Planen er så at opsætte en dampbremse og derefter blæse papirisolering eller træfiber ind i 500mm højde.
For at blæse isoleringen ind skal dampbremsen være fasthold af forskalling.
Loftet skal være gips.
Jeg er nu i tvivl om hvordan jeg skal ligge dampbremse - altså hvilken retning. Og skal jeg ligge forskalling under i-bjælken så jeg klemmer dampbremse fast mellem ibjælke og forskalling? Dette giver en lille udfordring da spær sidder cc 600mm og dampbremsen fås i ruller på enten 1,5m eller 3m. Jeg får derfor et stort overlap/spild ved at ligge dampbremse i samme retning som spærene løber. Hvor jeg forskaller under spær som beskrevet skal jeg vel lave et yderligere lag forskalling i den modsatte retning derunder, for at ha noget at montere loftet i der er tættere end cc 600mm.
Jeg ville egentlig helst ha lavet krydsforskalling under spær på 45mm og så en yderligere krydsforskalling med brædder under denne. Men i så fald kan jeg ikke samle min dampbremse på langs under spær og jeg vil i så fald heller ikke have fast underlag under mine længde samlinger i dampbremsen.
Hvad ville i gøre og hvad gør man normalt i sådanne tilfælde? Jeg ser gennerelt at man krydsforskaller i 45mm under spær og så taper dampspærre/bremse løst, men det er ikke optimalt da jeg først skal blæse isolering bagefter og ikke kan samle en dampbremse uden fast underlag....
eliteMario