Jeg går og overvejer at opføre en carport med tilhørende skur. Har før lavet mindre projekter, men ikke af denne størrelsesorden, så der dukker helt naturligt en del spørgsmål op.
- Da hele konstruktionen er med høj rejsning kan jeg så anvende stolpesko og hvordan skal konstruktionen i så fald se ud?
- Der kommer til at være 3 bjælker understøttet af stolper, som skal holde de 4-5 spær. Hvor store bjælker anbefales det at bruge til sådan et tegltag?
- Kan man med fordel rette henvendelse til en større byggemarked, mhp. indkøb af materialer og få den til at udregne belastningsgrader?
- Jeg har ikke tænkt mig at støbe fundamentet i skuret, da vores eksisterende hus er piloteret, hvilket jeg helst vil undgå. Kan jeg stadig lave et frostfrit skur med anvendelse af styrolit under et gulv opført på strøer?