Tætning under vinduesramme

Hej!

Jeg har anlagt terrasse op ad vores vinduer og har derfor været nødsaget til at fjerne den gamle, opmurede kant under vinduesrammerne. Resultatet er at det nu trækker ind.

Jeg tænker at pladsen fra den gamle, opmurede kant skal fyldes :) Rammen er lavet af træ. Fordi stedet kan blive udsat for regn, og jeg gerne vil undgå at træet rådner, tænker jeg at tætningen enten a) skal gøres vandtæt, eller b) skal gøres med et materiale der ikke holder på vand + ventilering.

Jeg har overvejet at tætne med brøndskum (+ nemt at gøre rimelig lufttæt) og en tømrer anbefalede at bruge rockwool (- holder på fugt?). Jeg har ikke rigtig tiltro til nogen af de løsninger... Jeg har også overvejet at sætte noget dampspærretape på indersiden af vinduet, men det bliver noget bøvl at gøre usynligt...
Har I nogen forslag?

Mvh
Katrine
6 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hvis der ikke længere er plads til en sålbænk så overvej en alu vinkel op bag/under vinduets drypliste som så leder vandet væk fra muren/fundament.

Man kan som regel finde nogle som bruges ved tagfod som burde kunne tilpasses så størrelsen passer.

Bag alu ville jeg isolere god med rockwool for at undgå direkte kuldebro

Du er under alle omstændigheder ved at montere planker for tæt på huset. Regn på inderst planke vil uvilkårlig søge ind og ned.

 

Hmm, jeg havde slet ikke overvejet muligheden med at montere en profil forrest :) Det vil jeg helt klart se nærmere på! Tak :)

Og hjælper det på sagen at terrassen er overdækket? Der kan ikke komme regne oppe fra, men ved kraftig vind og regn kommer der stænk indtil vinduet. Vinduesstrækningen er 1,5-4,5 m fra kanten af overdækningen. Mener du så stadig at brædder kommer for tæt på huset?

Tak for hjælpen! :) 

Rav skrev den 27-11-2019 08:18:08

Hmm, jeg havde slet ikke overvejet muligheden med at montere en profil forrest :) Det vil jeg helt klart se nærmere på! Tak :)

Og hjælper det på sagen at terrassen er overdækket? Der kan ikke komme regne oppe fra, men ved kraftig vind og regn kommer der stænk indtil vinduet. Vinduesstrækningen er 1,5-4,5 m fra kanten af overdækningen. Mener du så stadig at brædder kommer for tæt på huset?

Tak for hjælpen! :)

Har selv lavet træterrasse op imod husets facade - den utvetydige anbefaling fra fagkundskaben var til mig at 1 cm fra topkanten af soklen er absolut max-højde på topkant af brædderne (også i et indhuk på facaden - i mit tilfælde er der 1,5m til husets facade + udhæng på huset). Grunden hertil at der er risiko for at vand løber ind ovenpå din murpap med deraf følgende konsekvenser for murværk og det indvendige. -Og hvis du netop gør det alligevel så er det ikke sikkert at din forsikring dækker vandskader der kan henføres til dette forhold.

Jeg endte selv med at gøre begge dele - dvs både afslutte 1cm under kanten af sokkel (på trods af konens protester fordi gulv-niveau så ikke er ens fra inde til ude) men også afdækning med zink-profil fra underkant drypliste. Jeg holdt også profilen en halv cm ude fra soklen vha afstandsklodser så eventuel kondens ledes ned ad denne istedet for at ramme soklen. Isolering af foldedøren lavede jeg med præcist udskårne strimler af trykfast eps (kan ikke opfugtes ligesom glas/sten -uld).

/BOFH

Giv mig min kop kaffe og et serverrum!

Tak for de gode tips!

Terrasens højde står desværre ikke til at ændre, da jeg allerede har lagt de 72 kvm brædder... :)

Planen er nu at isolere op med EPS. Dernæst placerer jeg en profil under vinduets drypnæse. Jeg havde nogle til overs af denne type:
Toppen af profilen fuger jeg tæt med udendørs silikone. Bunden sørger jeg for har en hældning. Jeg sørger for et gab på ca 0,5 mm mellem profil og murværk så fugt kan ledes væk.

Hvordan lyder det? :)
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis