Slibe bord

Hej,

Jeg har haft fornøjelsen af at lave noget arbejde selv derhjemme, men konen er sgu uenig.

Dette bord har jeg slibet og kommet olie på men den ser ikke helt normal ud længere. Hvad har jeg gjort galt?
1. Slibe
2. Tørre med halv våd klude
3. Olie på og massere lidt
4. Tørre overskydende olie af efter 20 min
Olien var trip trap natur fra bauhaus

Den burde se sådan ud

Hej, Jeg har haft fornøjelsen af at lave noget... Vis hele indlægget
16 svar
 Følg tråden
Der er 10 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
Kan jeg undvære og slibe igen? Evt ligge noget andet olie på?
På grund af alle de forskellige ting, som man kan smøre på træ i dag, kan det nogen gange være svært at se, hvilken træsort der er tale om, da det både kan være blevet lysnet og være blevet mørknet.
På billedet af bordet, som det originalt så ud, bemærker jeg, at det midterste stykke træ i bordpladen, har det man kalder "spejl", som er meget typisk for egetræ. Jeg indsætter billedet med en pil, som peger på midterstykket, og hvor det er de mørke steder, som jeg kalder "spejl". I nogle stykker egetræ er der meget "spejl" og i andre stykker slet ikke noget.
Så derfor tror jeg, at det er egetræ, idet jeg ikke umiddelbart kender til andre træsorter, som har "spejl".
Det passer også meget godt med, at det efter den nye behandling har fået det udseende med lyse og mørke områder, idet der er meget garvesyre i egetræ, som gør, at man ikke bare lige kan smøre egetræ med hvad som helst, idet man risikerer misfarvning i de områder, hvor der er meget garvesyre.
På billedet efter restaureringen ses det også meget tydeligt, at alle "spejl" er blevet mørkere, hvilket også vil ske, når der bliver brugt visse stoffer. Jeg kan ikke sige hvilke, men i mange år var det populært, at man behandlede egetræ med forskellige ting, netop for at få den effekt frem, hvor bl.a. "spejl" blev mørkere.
Effekten kan bl.a. fåes ved, at man hælder salmiak i en skål og så dækker træet og skålen med plastic, så det står som i et telt, og så vil salmiakdampene give denne effekt. Men den kan også fremkaldes på andre måder.
Så noget tyder på, at du har fået brugt noget helt forkert, og i mine øjne kan du kun redde det ved at få fat i en slibemaskine, som virkelig kan tage fat (gerne en båndpudser), da det formentlig er trængt godt ned i træet og så vil misfarvningen også gå forholdsvis dybt ned. Jeg tror ikke, at du kan redde dig ud af det, ved bare at smøre med noget andet. Skaden er sket.

Kurt B. Andersen
kurta tror du ikke at det er finer? det ville undre mig hvis det var massivt.


Mange hilsner Kovas,

I et diktatur må ingen sige sandheden.
I et demokrati må alle lyve.
KK Steincke.
Ud fra billedet at dømme, er jeg ret sikker på det ikke er eg. Det passer ikke med åretegningen.

Jeg gætter på at træsorten er hvad der går under fællesbetegnelsen "oversøisk træsort. Det passer også meget godt med designet af møber fra østen.

Jeg er også ret sikker på at der er tale om løvtræ, som er den altovervejende træart fra den verdensdel. Disse møbler er sjældent finerede.

Bordet har med stor sandsynlighed også været behandlet fra start, og endelig er jeg også sikker på du ikke har været omhyggelig med rengøring før oliering. Våde klude uden omhyggelig tørring før oliering er dømt til at gå galt.

Grundrens og trærens kan under uheldige omstændigheder give samme eller lignende misfarvninger på disse ukendte særsortet fra andre verdensdele.
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Jeg er enig med Rantzau i, at det med stor sandsynlighed er massivt. Når man finerer bruger man typisk finerstykker, som er skåret ved siden af hinanden, således at det hele vil ligne hinanden ved samlingerne, og det er der ikke tale om her.
Jeg er for så vidt også enig i, at det meste kunne ligne "oversøisk træsort", men så undrer jeg mig stadig over det stykke, som jeg peger på har helt karakteristiske tegn på at være egetræ - medmindre det simpelthen er samlet af forskellige træsorter.
Jeg er for utallige år siden uddannet møbelsnedker, og selv om jeg ikke har arbejdet i faget i næsten lige så mange år, så nåede jeg bl.a. at lave utallige møbler i egetræ. I den forbindelse var det på et mindre værksted jeg arbejdede, og vi fik mange specialopgaver bl.a. i eg, hvor vi bl.a. på forskellig vis behandlede egetræ, så der bl.a. skete fremhævning af disse "spejl", som man kunne finde i egetræ, især når det blev skåret ud som finer. I den forbindelse fik vi også hele egeplanker hjem, som vi så selv skar op, og det var faktisk utroligt, som der kunne være forskel på udseendet. Lige fra planker som havde meget kraftigt "spejl" og til nogen, som næsten ikke havde noget. Derudover er eg specielt ved, at de yderste lag i stammen, den såkaldte splint, var meget lysere end resten af træet, og det kunne man så bruge i visse tilfælde for at skabe noget spil i mønstrene, mens man i øvrigt de fleste gange skar det helt væk, fordi farveforskellen var så stor.
Der findes i øvrigt ca. 200 forskellige egetræsarter, så der er også meget stor forskel på udseendet, alt efter hvor de kommer fra.
Sluttelig kan behandling af træ gøre det særdeles svært at se, hvad det oprindeligt var for noget træ, og i det her tilfælde, er det jo behandlet på en måde, så det i mine øjne ser noget mat og støvet ud.
Vi brugte f.eks. billig mahogni og bøg- og birketræsfiner, som efter at være bejdset og fået div. behandling, kunne være svært at se, hvad det oprindeligt var.
Vi lavede f.eks. mange palisander reoler, som aldrig havde set skyggen af palisander. Der var ikke noget snyd i det, fordi det fremgik klart, hvad det var lavet af, men når det kom til de dyre træsorter, var der mange, som godt kunne nøjes med noget som lignede.

Kurt B. Andersen
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis