Hejsa
Vi er ved at bygge til og om på vores sommerhus og har besluttet os for, at væggenes færdige overflade skal være krydsfiner. Så langt så godt.
Nu har jeg fået idéen, at pladerne skal sættes med et lille mellemrum, 3-4 mm måske. Bagved skal der så sættes en eller anden form for sort filt eller dug. På så vis støder åretegningerne ikke sammen, hvilket forhåbentlig skaber lidt mere ro og giver væggen en overordnet struktur. Det er i hvert fald tanken. Lidt som man gør med akkustikpanel.
Udfordringen er så, at det er svært at finde tekstil/dug til formålet. Det bedste bud er akkustikdug men det er umiddelbart en halvdyr løsning. I sær da jeg tænker det skal dække hele væggen og ikke kun samlinger da det vil give lige lovlig meget stop n go når det skal sættes op. En anden mulighed er at sætte en sort vindspærre op men jeg er lidt i tvivl om det er en god idé rent byggeteknisk (den er jo diffusionsåben så det burde ikke give problemer?) samt hvis det kan indeholde noget skidt i forhold til indeklimaet. Det kunne også være en fiberdug (ukrudtsdug) men det er lidt den samme udfordring som vindspærren.
Er det noget der har input til dette lille projekt? Hvad kan jeg bruge og hvordan ville det være smart at løse?
På forhånd tak.