rense snavset stof på sæde af spånplade

Dette er mit første spørgsmål, og jeg håber ikke, det er for lavpraktisk til alle jer dygtige mennesker! Jeg har været på loftet for at finde vores egne børns børnemøbler til vores børnebørn. Sædet på stolen er et stykke spånplade skruet fast (det kunne jeg godt få af). Spånpladen er beklædt med et stykke stof ovenpå et stykke skumgummi af en slags.Efter 30 år på loftet med frost og sol, håndværkere osv. er stoffet meget snavset. Stoffet er både limet på på bagsiden og sat grundigt fast med hæfteklammer.
Spørgsmålet er: Kan spånpladen tåle vand, så jeg kan vaske stoffet med en børste og vand og sæbe? Jeg kan ikke få hæfteklammerne af, så jeg ville helst bare vaske stoffet og lime et nyt stykke stof ovenpå.

Pas godt på bedstemødrene
11 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Jens J.
Jens J.
579 3500
Velkommen på siden  

Nej, spånplader kan ikke tåle vand. Det vil suge som en svamp, svulme op og smuldre.

Det er nok nemmest at sætte nyt stof oven på det andet og give det nogle hæfteklammer på undersiden.

Hilsen Jens J.

"Køb billigt og græd mange gange, eller køb kvalitet og græd én gang"
PinkHenrik
PinkHenrik
5122 6300
Velkommen til.
Hvis det er et forholdsvis lige stykke spånplade, ville det nemmeste nok være at lave et nyt stykke plade, og starte forfra, du har jo en fin skabelon i den gamle  
Eventuelt kan du skære det gamle stof af med en kniv rundt i kanten og lade hæfteklammerne sidde på det ombukkede nuværende stof, og så smide et nyt stykke stof udover det hele og skyd nogle hæfteklammer i.
Jeg har lige skiftet stof på en stol, og da jeg først fik skåret den op, var det nemt at rive og flå i det gamle stof, så de fleste af klammerne blev hevet ud  

Held og lykke med stolen.

Jo ældre man bliver, jo hurtigere har man løbet som ung...
Fru Hjælpeløs
Fru Hjælpeløs Trådstarter
6 2000
1000 tak begge to.
Jeg havde på fornemmelsen, at spånplade ikke kan tåle vand. Så jeg vil følge Henriks forslag om at skære det gamle stof af (for hvor får jeg en plade magen ved) og sætte nyt stof på. Jeg er så glad for at have fundet denne side og meget imponeret over, så hurtigt nogen svarede her!   

Pas godt på bedstemødrene
Annonce
Annonce
Jens J.
Jens J.
579 3500
Jeg mener stadig at det absolut nemmeste er at sætte et nyt stykke stof oven på den eksisterende plade med stof. Derefter montere pladen på stolen igen. Det tager ganske få minutter og er både billigt og nemt.  

Hvorfor pille det gamle stykke stof af eller lave en ny plade ?

Hilsen Jens J.

"Køb billigt og græd mange gange, eller køb kvalitet og græd én gang"
Rantzau
Rantzau
2983 2970
Det kan ikke anbefales at sætte nyt stof oven på det gamle. Efter 30 år på loftet vil der hurtigt brede sig en muggen lugt når stoffet igen kommer ned i varmen.

Fjern det hele - også den gamle skumgummi.

Der findes specielværktøj til at fjerne hæfteklammer, ellers kan en lille skruetrækker bruges.

Fru Hjælpeløs
Fru Hjælpeløs Trådstarter
6 2000
Til Jens: Grunden til, at jeg gerne vil have det gamle stof væk, når pladen nu ikke kan tåle vand, er, at det er SÅ snavset. Og, som Rantzau skriver, kan det måske også komme til at lugte. Jeg har fundet en billig hynde i Jysk på nettet til 15 kr., som jeg vil klippe til og så sætte nyt stof på (derved har jeg også skummet uden at skulle ud at købe en masse, jeg aldrig får brug for). Jeg har nogle gamle jeans-bukseben, som vil kunne fungere som slidstærkt stof til nuværende (og måske kommende) børnebørn. mht. hæfteklammer prøver jeg nok med en skruetrækker i første omgang.

Pas godt på bedstemødrene
Annonce
Rantzau
Rantzau
2983 2970
God plan!     
Fru Hjælpeløs
Fru Hjælpeløs Trådstarter
6 2000
Så kom jeg omsider videre. Men jeg havde ingen hæfteklammer, så jeg forsøgte med noget, der på papæsken hed "kapsøm". De var korte nok til den tynde spånplade. Men for dælen da. De var næsten ikke til at slå i, lagde sig ned eller smadrede spånpladen. Da jeg var for utålmodig til at vente på at min søn skulle låne mig sin hæfteklammedims, prøvede jeg med lim (til lige at holde det fast undervejs) og tegnestifter, som jeg slog i med en hammer. De var tynde nok til at kunne gå ind i spånpladen. Jubii, mit første projekt. Her er et foto fra den stolte bedstemor:



Pas godt på bedstemødrene
Fru Hjælpeløs
Fru Hjælpeløs Trådstarter
6 2000
Der så åbenbart ikke vil på alligevel. Det er også bare et denimsæde på en barnestol :-)


Pas godt på bedstemødrene
Rantzau
Rantzau
2983 2970
Hastværk er lastværk.

Der findes hefteklammepistoler med forskelig styrke. Brug en kraftig til spånplade, og giv dig tid til at vælge den rigtige - et godt udgangspunkt er Stark som har det helt rigtige udvalg..
Der er yderligere 1 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
x

Populært lige nu

  1. Reparere en flækket væg
    Lav-Hus (læst 231 gange)
  2. Prop til afsavet Ø110 pvc rør
    Lav-Hus (læst 226 gange)
  3. HFI relæ slår fra når ovnen tændes
    Lav-Hus (læst 29766 gange)
  4. Lugt af skadedyr
    Lav-Hus (læst 1699 gange)
  5. knækkdt fiber kabel
    Over hækken (læst 1420 gange)
  6. Stikkontakter virker ikke efter opsætning af lampe
    Belysning (læst 288 gange)
  7. Udbygning af garage
    Lav-Hus (læst 5073 gange)
  8. Er der banker uden negativ rente
    Over hækken (læst 13116 gange)
  9. Opsætning af midlertidig gipsvæg
    Lav-Hus (læst 1370 gange)
  10. Opretning gulv vs. læg oven på eksisterende
    Lav-Hus (læst 1493 gange)

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Find byggemarked

Vi har samlet alle byggemarkeder i Danmark.
Søg på postnummer her:


Se alle byggemarkeder her