VVS spørgsmål - varmerør

Hej,
Vi er ved at ombygge en 1.sal og skal have trukket nye rør til radiatorer.
Vi har indirekte fjernvarme.
Vi vil helst undgå indfræsning i ydermurer, og trækning i nye skillevægge er kun delvist muligt for en af radiatorerne pga væg placering i forhold til hvor varmerør kommer op til 1.sal.
Derfor skal vi have trukket nogle rør under gulvbrædderne.
Gulvkonstruktionen er brædder (30 mm, fyr, fer-not) på bjælker med lerindskud under.
Bjælker løber så vi fint kan få rørerne som vi skal fra den ene ende til den anden af lokalet mellem to bjælker (60-70 cm mellemrum).
Men (mine spørgsmål):
1. Har nogen her erfaring med at lægge varmerør mellem gulvbrædder og lerindskud.
Der skal nok fjernes lidt af leret, og jeg tænker at vi skal have en del af gulvbrædderne op få at få rørerne lagt.
2. Mon man kan banke sig igennem en del af vejen uden at fjerne gulvbrædder, så der er plads til rørerne? Der er noget mellemrum mellem brædder og ler, men ikke helt nok.
3. Vi tænker at bruge r.i.r. pex med isolering. Men isolering kræver ekstra plads (nok fjerne mere ler). Er isolering nødvendigt? evt varmetab er i rum hvor radiatorer er.
4. Hvis der ikke er isolering på rør, kan det så skade gulvbrædderne? (ældre, med fernislak som vi planlægger at få slebet af osv).
5. I det rør træk under gulv som vi har planlagt skal to af rørerne op fra under gulvbrædderne og ind i gipsvæg ovenover (7 cm stålreglar) for at blive forbundet til en af radiatorerne. Er det muligt med sådan 90 grader buk på lille radius? Man må vel ikke sætte 90 grader fitting ind, hvis en del af den er under gulvet, for så er den jo skjult?

Mange tak for hjælpen!

2 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
5. For at svare på det sidste spørgsmål først så må du ikke bruge fittings, af den grund som du selv skriver, men også fordi yderrøret skal gå hele vejen igennem uden at brydes. Det skal være således at eventuel utæthed viser sig ved at det drypper ud nede ved enden.
Du kan jo godt lave det sådan at røret til slut kommer langs skille væg og derfor får mere plads. ELLER du kan trække inder røret ud i passende længde og varme det op hvorefter du monterer en 90 grader bukkefix. Når røret er kold igen tager du bukkefix af og røret har en naturlig 90 grader bøjning som hjælper på at får det ført op.
4. Trægulve har normalt ikke godt af en temperatur der er højere end ca. 35 grader. Så det er lidt vigtigt at der er isoleret da du sikkert har en fremløbs temperatur der nemt kan være over 50 grader.
3. Isolering er et krav da der ikke må afsættes unødig varme i andre rum end hvor det skal bruges. Jeg forstår godt dit argument, og hager mig også fast i den en gang imellem når jeg ikke synes der er andre muligheder.
2. Man kunne bore under Store Bælt så der er meget er er muligt.   Mon ikke du på en del af vejen kan bruge et plastrør til at hugge lidt af leret ud med.
1. Nu skal du lige være sikker på årsagen til det ler indskud. Hvis du bor i etage ejendom så må man ikke uden videre fjerne en brandsikring. Jeg vil næsten tro at du skal de fleste gulvbrædder op. Og så skal du skrue dem alle sammen på igen da søm næsten altid arbejder sig en smule løs. Det medfører knirkende gulv da brættet man træder på skrider lidt op og ned at søm.


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Hej Ev elmand,

Mange tak for svar, godt input, lige hvad jeg havde brug for.

Bh,
Mikkel
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis