Limning af skærebræt..hvilken lim ?

Hej LDS.
Jeg pusler lidt med tanken om at lave et skærebræt fra bunden i stavtræ. Jeg er kommet frem til at det nok bliver i Eg, og bliver behandlet med koldpresset linolie da jeg kan forstå den er hærdende, og fødevaresikker
jeg er lidt mere i tvivl med limen. Er der nogen der ved om hvid snedkerlim til udendørsbrug er stærkt nok, og holder? Jeg ved den er fødevaresikker og fugtresistent ( D3 ) men er i tvivl om den binder stærkt nok.
Hvad mener eksperterne herinde ?

god søndag 🙂
mvh Søren 
21 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Almindelig PVA lim er velegnet, da den ikke afgiver skadelige stoffer eller efterlader afsmag. PVA lim fås også i en vandfast variant til udendørs brug.

Denne PVA lim forhandles af enhver anstændig byggepuscher med respek for sig selv.

Et bud kunne være DANA trælim 430.
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Jeg har lige lavet et par stykker af gamle køkkenbordsplader, og jeg bruge almindelig hvid indendørs snedkerlim.Klik her
Når først limen er hærdet op, burde det ikke være farligt, og det er bevist at med rene limflader er limen stærkere end træet, sådan rent mekanisk.
Det udendørs lim ville jeg lige undersøge om det indeholder fungicider eller om det bare handler om det kan tåle frost... i begge tilfælde er det jo ikke nødvendigt  

Jo ældre man bliver, jo hurtigere har man løbet som ung...
Udendørs PVA lim indeholder ikke fungicider, men skal før brug, og inden ophærdning opbevares frostfrit.

At limen er til udendørs brug skal tages med forbehold. Limen tåler ikke vedvarende vandtryk, men er kun fugtbestandig (EN 204/205 gruppe D3).

Som PinkHenrik rigtigt skriver, er denne type lim faktisk stærkere end selve træet.
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Danalim 430 udendørs fugtbestandig snedkerlim som jeg havde tænkt mig at er godkendt til indirekte fødevarekontakt. Min bekymring går mere på om det er stærkt nok. Og fugtbestandig nok til at man kan vaske brættet under hanen med varmt vand og sæbe 🤔
Ingen problemer med almindelig opvask under den varme hane - som jeg skrev i ovenstående er limen fugtbestandig, men tåler ikke vedvarende vandtryk.

Det betyder også at skærebrættet ikke skal en tur i opvaskemaskinen.
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Annonce
Lyder godt. Kunne godt tænke mig det holder nogle år  🙂 linolien beskytter vel også limen mod fugt når først den er ordenlig tør/hærdet. ?
Det anbefales altid at beskytte limkanter, men der tænkes som hovedregel på vejrligets påvirkning. Det kan du roligt se bort fra med et skærebræt.

I princippet kan du bruge en hvilke som helst organisk olie til træet, da oliens hovedopgave er at forhindre nedsivning af madrester og misfarvning af træet. Ved at anvende endetræ som PinkHenrik, udnytter du træets egenskaber til opgaven optimalt.

Den skiftende påvirkning af kolde og varme madvarer, fedt og opvask skaber ikke ridser som normalt vil opstå ved træ skåret på langs under samme betingelser.

Linoliens bedste egenskab er, at den hærder op på træets cellevægge, men er lang tid om at tørre. Det gælder kun for nåletræ, så linolie på hårdtræ som eg har en begrænset effekt om nogen. Spise- eller madolier hærder ikke på samme måde, og smagen er som regel mere neutral.

Til opvask bruges kun vand, sæbe og en stiv børste. Sulfo må ikke mere bruges i Danmark ad miljøhensyn. Sæben virker affedtende, derfor anbefales det at vedligeholde skærebrættet jævnligt med olie.
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Jeg har valgt at det skal være stavlimet af den grund at alle endetræs bræder jeg købt, nogen at dem ret dyre. Er alle før eller siden flækket i limningen selv om de får hvid mineral olie jævnligt. Mindst en gang om mdr.

Så jeg tænker at et stavlimet bræt vil have færre limninger der kan fejle. Regner med at lave det 4 cm i tykkelsen. Så der er mere flade at lime sammen, plus at det pynter lidt i højden på et lidt lavt køkkenbord.

Så kan det vel også altid klare en slibning  hvis det bliver får medtaget af ridser en gang 😊 
Men vil det sige at linolie er en dårlig løsning ?

Og HVIS man nu har behandlet det med linolie fra nyt. Er det så okay bare at vedligeholde med hørfrøolie til brug i maden.  Så hvidt jeg kan forstå er koldpresset linolie og hørfrøolie meget det  samme 🤔
Brug ikke mineralske olier på træ der kommer i forbindelse med madvarer, og slet ikke olie der indeholder pigmenter.

Linolie er ikke dårligt, men du opnår samme resultat hurtigere og billigere med almindelig madolie - og så er olien altid ved hånden. Du han altid skifte fra linolie til madolie - og omvendt uden problemer.

P.S. Ridser er de små revner der kan opstå langs træets årer, og må ikke forveksles med det slid køkkenredskaberne efterlader.

Sidsnævnte reduceres ganske betragteligt ved at konstruerer som PinkHenrik har vist.
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Der er yderligere 11 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis