Hej. Er ny på forummet, men har jævnligt fulgt med. Har et (sikkert dumt) spørgsmål, som jeg tror at I kan hjælpe med.
Jeg er netop flyttet og har tænkt mig at sætte en spotskinne lignende den på billedet op i loftet.
Problemet er, at jeg kun har lampeudtag i væggen. Hvordan føres ledningen ind i lampen? Jeg er endnu ikke støt på en lampe med "hul" til ledningen. Jeg spurgte varmemesteren, og han foreslog, at jeg borede hul i lampen, som jeg førte ledningen gennem, men det lyder som en noget uaftoriseret løsning på det. Desuden bliver det næppe pænt, og når det kommer til strøm synes jeg, at man skylder sig selv (og sine naboer i opgangen) ikke at lave noget der kan medføre brandfare.Hvad findes der af løsninger? Hvis man bare fører en ledning fra væggen under lampen kommer den jo til at "svæve" i den side hvor ledningen føres ind.