Wirsbo Cosy Radio systems termostater slår fra

Vi er flyttet i hus, og her er åbenbart nogle problemer med gulvvarmen, som er kommet siden sælger sidst har brugt det. Vi har haft en VVS'er på problemet, men det er nu vendt tilbage, og da det virker til at være elektronisk prøver jeg nu at forhøre mig her i stedet for at ringe til ham igen - det er mit indtryk at VVS'eren alligevel prøver sig lige så meget frem med elektronikken, som jeg selv gør. Jeg vil prøve at beskrive situationen med systemet, og så håber jeg, at hvad som helst kan give nogen her en idé til, hvad der kan være galt.

Her er et Wirsbo Cosy Radio system. Der er fem kredse dækket af 3 termostater. 1-2 for stue, 3-4 for køkken og 5 for gang. Da vi lige var flyttet ind, opdagede vi, at nogle kredse ikke virkede (mærkeligt nok var der kun lys i 3 og 4 men både køkken og gang havde varme), og i min troubleshooting endte jeg med at skifte batterier men brugte en forkert slags (AA-batterier med 1,5 V i stedet for 3,6) og afregistrerede også ved et uheld alle termostater uden at kunne slå dem til igen - pga. de forkerte batterier. Vi endte med få VVS'eren til at komme og kigge på det. Han satte de rigtige batterier i, checkede at ventiler var OK og registrede termostaterne igen.

Da VVS'eren var taget afsted igen bemærkede vi, at gangen stadig ikke blev varm, og lyset i kreds 5 var også stadig slukket. Han har IKKE bare glemt at tilføje den. Jeg kan lave transmissionstest på termostaten og få lyset på masteren til at blinke. I går aftes skete det samme for kreds 1 og 2. Der er ikke længere lys i masteren, og gulvet er også begyndt at blive koldt, men lysene blinker ved transmissionstest. Her til formiddag er det samme sket for sidste termostat med kreds 3 og 4. Dvs. at al gulvvarmen nu enten er væk eller på vej væk.

For lige at præcisere: systemet glemmer ikke termostaterne. De er stadig kodet ind når jeg sætter masteren i registrerings-mode. De kan også alle transmissionstestes. Dioderne er bare slukket i normal mode, og der kommer ikke varme ud. Hvis jeg afregistrerer en termostat og så registrerer igen, er situationen den samme som før.

Har nogen herinde forslag til ting, jeg kan prøve? 
2 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Umiddelbart er min tanke at systemet ser ud til at virke da den jo åbenbart fastholder registreringen. Men noget gør så at det alligevel ikke virker.
Jeg ved ikke hvilke frekvenser systemet sender på men kunne det tænkes at der er noget andet trådløst isenkram der forstyrrer. Jeg tænker at fx WiFi router kunne forstyrre hvis den er placeret tæt på også selv om det ikke er samme frekvenser.
Fejlsøgning: sluk for alt trådløst isenkram undtagen gulvvarmesystemet og se hvad der sker.

 Topmålet af dovenskab er at gøre det rigtigt første gang

Det kan også være setpunkterne for din ude temperatur og sommer sænkning der er "på spil", og går ind og siger at anlægget skal lukke ned

 

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis