Mistanke om utætte rør under trægulv

Hej,
Hvad gør man ved mistanke om læk på galvaniserede brugsvandsrør under køkkengulv?
Borer et hul i gulvet og stikker et kamera ind, eller er der bedre metoder?
Eller venter man til man står i vand til anklerne?
Måleren (Kamstrup MULTICAL 21) viser ikke noget forbrug.
Historien er følgende: et mindre område af gulvet har knirket i 40 år. For 4 år siden fik jeg nyt tag og en presenning blev tømt så uheldigt at vandet plaskede ind på muren som blev fugtig også på indersiden. Herefter har knirkeriet bredt sig til et større område. Muren er hulmur sten med sten/glasuld isolering.
Gulvet er brædder samlet med not og fer på strøer. Ovenpå er hård masonit og kork, som er lakeret, samt selvfølgelig nogle køkkenskabe. Huset er fra 1967.
Hvis der er en læk hvor langt kan vandet så brede sig og gøre skade. Indvendige mure er sten som må stå på noget fundament, men der er jo døråbninger vandet vel kan løbe igennem?
De galvaniserede rør er netop erstattet med alupex, hvor de løber over gulv, efter et par nylige læk.
Og hvor finder man en vvs mand, de ser ud til at have forrygende travlt.  
På forhånd tak for ethvert godt råd. 
14 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Kontakt din hus-forsikring og bed dem om hjælp til hvilken fremgangsmåde du skal bruge, og evt. hvad de vil anbefale dig at gøre.

 

den vandskade, der blev lavet for 4 år siden er tørret ud for længst. dog kan isoleringen have taget skade. Prøv, om du kan få forsikringen til at betale en mand med spormiddel. De sender et stof gennem systemet og kan spore en utæthed. Jeg prøvede det, dog et varmerør, med succes. Der skulle bankes 40x40 cm op.
Tak for jeres gode råd   
Hvorfra kommer din mistanke om læk? Hvis måleren ikke viser et forbrug, hvor skulle vandet så komme fra?
Jeg har haft en læk i en bøjning over gulv, som dryppede 2-3 deciliter i døgnet. Den blev ikke registreret af måleren.
Annonce
Luk for alle haner og tappesteder samt hovedhanen i fx. et døgns tid. Drejer måleren rundt når du igen åbner for hovedhanen har du en læk et sted. 
Det er et interessant forslag, selvom det kan være svært at undvære vand i længere tid, og der kan måske også være et problem med at vandets temperatur ændrer sig og dermed volumet.

Men tak for tippet!
Du kunne jo også prøve at lukke for vandet når i er på arbejde eller en nat.
De moderne vandmålere med lækagealarm kan ikke registrere helt små utætheder.
Din Kamstrup måler har et min. startflov på max. 2 ltr. / time. Det vil sige at du kan have en utæthed på op til 2 liter i timen, uden at måleren registrerer det.


Søren O
Det er bestemt et interessant forslag, som jeg vil have i erindring.

Nu vil jeg høre hvad forsikringen kan komme op med.
Vedrørende det smarte trick med at lukke på hovedhanen i en periode har jeg en smule bekymring for at trykket i rørene vil stige når varmtvandsbeholderen varmer op og vandet udvider sig. Der er jo ret meget vand i beholderen. Kan det gå ud over f.eks. lodninger på kobberrør?
Jeg har forsøgsvis lukket i 20 minutter, det gav ingen reaktion på måler.
Er tricket en metode, der bruges dagligt af vvs-folk?
Der er yderligere 4 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis