125 mm hul i etageadskillelse (betondække af 50 cm brede plader)

I forbindelse med etablering af ventilationsanlæg vil jeg gerne føre to rør ned i kælderen á 125 mm. Altså igennem etageadskillelsen. Den er lavet med lange beton "plader" som hviler på væggene.

Hvert beton "plade" er 50 cm brede og i det pågældende kælderrum ca 300 cm lange. I forbindelse med opsætning af en lampe har jeg fået indtryk af at de ikke er særligt tykke (5-7 cm?), men der er jo nok en masse jern i.

Et hul til et rør på fx. 135 mm "fylder" således mere end 25% af pladens areal i bredden.

Spørgsmål:
  1. kan jeg lave de omtalte huller i betondækket uden at svække det "for meget" ?
  2. for at svække bære evnen mindst muligt, skal jeg så:
    1. sætte dem ved siden af hinanden (markeret med blå på billedet)
    2. sætte dem efter hinanden (markeret med rød på billedet)
    3. jeg kunne også sætte dem ved siden af hinanden, men i hver sin plade
    4. eller skal jeg sætte dem i midten mellem to plader (efter hinanden)
?

Jeg hælder selv til løsning c (hver sin plade). Og mener at løsning d (i midten mellem to) vil være forkert da der formentlig sidder jern netop i kanten af pladerne.

På forhånd tak for gode råd!

4 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Ud fra din lampeopsætning, med formodning af tykkelse på 5-7 cm, kunne det tyde på at pladerne er U-formet, dvs. at ved kanten/samlingen er pladerne væsentlig tykkere, formentlig 15-18 cm.

Du bør kunne måle den faktiske tykkelse af etageadskillelse.

Du bør prøve at få fat i den oprindelig bygningstegning evt. via Kommunen.

Hvis såfremt plade er lavet af LECA er de mindst 12 cm tykke, med den spændevidde på 300 cm.

Den blå placering skal du ikke bruge.
Den røde placering er stort underordnet om du laver 1, 2 til 3 huller, da armeringsjernet ligger på langs. Dog den røde placering omkring i midten af pladen.
Billedet viser en overflade som giver indtryk af at det er leca elementer. Der er ofte hule rum i dem på langs så din lampe opsætning har sikkert været op til et hulrum.


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Mange tak for jeres svar.

Jeg har kigget i de gamle papirer vi har om huset og de omtaler et lecadæk. Så passer overfladen også med materialet. Desværre står der ikke noget om tykkelsen.

Jeg fundet lidt info om leca dækplader på LDS: https://www.lav-det-selv.dk/portals/0/uploads/forum/32733_0bee23fc-efb4-4b9e-b65b-cb7dcb028869.pdf + https://www.lav-det-selv.dk/portals/0/uploads/forum/32733_f46547e2-aa04-4a97-bc2d-77a748086925.pdf (links herfra: https://www.lav-det-selv.dk/forum/t/217685/s/fraese-i-selvbaerende-betongulv/pg/3 )

Om informationen passer med de dækplader som er lagt vores hus kan jeg ikke vide...
men hvis konstruktionen er den samme som ses i ovenstående, så tænker jeg at samlingen mellem to plader måske faktisk er den bedste ift. ikke at ramme et armeringsjern, samt der fjerner jeg mindre af den "hårde" top og bund ("trykzone").
Se mit udsnit nedenfor hvor jeg har markeret hvor jeg formoder armeringsjernet sidder:

Prøv nu at måle den faktiske tykkelse af pladerne f.eks. ved kældertrappen?

Det er ikke normalt at der ikke, på en eller anden måde, er angivet en tykkelse, på etage adskillelsen, i dine gamle papirer.

Er der større spændvidde i husets kælderrum, end dine anførte 300 cm?

Hvis der er væsentlig større spændvidde end de 300 cm, så er det den største tykkelse, der normalt bruges, over hele huset, selv om tykkelsen kunne være mindre ved mindre spændvidde.

Har du væsentlig større tykkelse end dine tidligere anførte 12 cm, betyder der mindre, hvis/såfremt du kommer til at skære et armeringsjern over, fordi i så fald er de givne plader overdimensioneret.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis