Isolering af væg- og gulv af containerbolig.

Hej.  Så er her endnu et spørgsmål om container som bolig, nærmere bestemt en 40 fods high cube med udvendige L x B x H mål i cm: 1219 x 244 x 289

Skal bygge et flytbart sommerhusanneks på 25-30 m2, der må transporteres på vejene uden særtransport, og her passer bredden jo perfekt og med en længde på 12 m og en god indvendig loftshøjde, 269 cm, så er en container til mit projekt umiddelbart den bedste og billigste løsning.

Men men, ja, der ér mange men'er omkring dette emne, især da der ikke er meget tilgængelig information der tager hensyn til de danske byggeregulativer, og de mange Tiny Home videoer fra USA og Australien, de nøjes oftest med et par cm "brøndskum" indvendigt eller meget bekostelige materialer.

Og da hver en krone tæller, og døre, vinduer, træ, isolering, etc. vil blive købt brugt og som rester fra ombygninger, mm.

Men hvis vi tager væggene, især de 2 langsider først:

For ikke at bruge for mange cm i den smalle bolig på indvendig isolering, så overvejer jeg at fjerne det meste af begge langsider, minus ca en meters penge i hver ende (aht flytning/løft med kran), og sætte et træskelet op, isolere og sætte dampspærre og indvendig træplader og udvendigt klinkbeklædning op.
Jeg vil da kunne tilføje et par cm i bredden, og uden at skulle isolere på begge sider af metalsiderne med et træskelet med isolering på både yder- OG inderside!
Og løse problemet med kondens, da metalsiderne ellers så ville blive en dampspærre med isolering på begge sider!
(Naturligvis med ekstra forstærkning, som jeg rådfører mig med et kranfirma om, så den kan løftes uden at knække sammen)

Nogen der har andre forslag ift isolering eller andet?
Eller gode råd til, hvad jeg skal passe på med?

Og gulvet:
Tænker at tage gulvpladerne op og isolere mellem metalribberne i bunden og hæve bunden så jeg får alle cm nødvendige cm isolering i gulvet.
Men hvad er billigst og bedst at bruge i bunden?
Den skal stå på punktfundament, og ikke isoleres nedefra. 

Mht loftet/taget, så tager jeg dette emne for sig selv senere, da det ellers bliver lidt for meget på én gang.

Hvis nogen kender nogen der har prøvet at isolere containere, så vil jeg være forfærdeligt taknemmelig for at få kontakt med dem. 

På forhånd tak :D
Pia 
0 svar
 Følg tråden
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis