For nogle måneder siden fik vi installeret en varmepumpe i vores hus. Huset er fra 2007, og er lavet af letbeton, så det var noget af en opgave montørerne kom på den dag, for at bore de 10 cm stor huller der skulle til for at trække kabler og rør. For at tætne hullerne blev der brugt en form for sprøjteskum, som Jeg syntes de var ret gavmilde med.
Af nysgerrighed afmonterede jeg en af de indvendige kabelbakker i dag, og kunne mærke at det trak en smule igennem. Da vores hus er ret nyt, og meget tæt, er jeg overhovedet ikke vandt til træk på nogen måde. Her kan jeg se at man ikke har brugt skum indvendig.
Perfektionist som jeg er, skal det selvfølgelig tætnes! Spørgsmålet er hvad der er bedst/mest praktisk? Skal jeg bruge stenuld, og bare mase det ind, i og med at jeg må vurdere at den ydre del er relativt forseglet? Eller vil skum være fremgangsmåden her?
I så fald der skal bruges skum, tager jeg gerne imod anbefalinger. Jeg er selv en el-nørd, men noget grøn når vi snakker mure og isolering.