Lakering af slidt parketgulv

Hej folkens,

Jeg står i den situation at jeg har købt et hus med parketgulv på begge etager, som er relativt slidt. Huset er fra 2001 og gulvet er det oprindelige, og jeg tror ikke de tidligere ejere har gjort meget for at vedligeholde i form af overfladebehandling. Gulvet er slidt igennem slidlaget i et mindre område i køkkenet, og af den grund er jeg i tvivl om min videre færd.

Jeg er af den overbevisning at der ikke er nok slidlag tilbage til at gulvet kan slibes (det er ihvertfald ikke en mulighed i køkkenområdet), men tænker måske at jeg kan lakere direkte på det som det er nu, hvis jeg renser det godt i bund. Umiddelbart vil det være for stor en udgift at skifte alt gulvet, så jeg vil gerne forsøge om man kan beholde det eksisterende i en årrække endnu :-)

Er der nogle herinde som har erfaring med en problemstilling i stil med denne? Alt input modtages med kyshånd!

Jeg har vedhæftet et billede, hvis det er til nogen hjælp. Jeg er ikke på adressen i øjeblikket, men kan eventuelt uploade flere billeder senere hvis det kan have relevans :-)

Ingeniør født med ti tommelfingre
20 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Billige parketgulve har desværre et tyndt slidlag som du påpeger, så det er fornuftigt at gå ud fra gulvet ikke tåler en afhøvling.

En farbar vej er at bruge en eksendersliber med korn 100. Der må kun slipes forsigtigt i længderetningen for ikke at efterlade slipespor. Slip under ngen omstædigheder på tværs.

Mens du slipe, og inden du du lakerer bør du jævnligt tørre gulvet over med en fugtig klud for at se om der er slipespor. Det kan kun vurderes når træet er vådt.
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Tak for input Rantzau, det er værdsat!

Det lyder til at jeg kommer på lidt af en opgave, med risiko for at slibe gennem slidlaget. Jeg tror det skal tages til overvejelse.

Der er ikke mulighed for at give gulvet et tyndt lag lak, blot som beskyttende lag, og så leve med at ridser, mærker mm. er synlige? Det kan være det er umuligt at gøre pænt

Ingeniør født med ti tommelfingre
Ridser og mærker er det mindste problem. Er lakken gennemslidt vil træet med stor sandsynlighed være medtaget af skidt, snav og luftens påvirkning.

Du skal virkelig gå til makronerne med en eksendersliper og korn 100 for at gå gennem slidlaget. Det ville jeg ikke være nervøs for.

Du kan muligvis - og kun muligvis lappe på problemet med en grundig rengøring af de gennemslidte partier. Brug ikke salmiakholdige rengøringsmidler - det farver eg sort.

Krytalsæbe rengører i dybden uden at misfarve eg. Krystalsæbe har en konsistens som grød og fjerner også lak hvis det sidder for længe (mere end 30 minutter). Det er bedre at gentage rengøringen med passende tørring undervejs.

Når du mener gulvet er helt rent, kan du inden du lakerer hele gulvet, med en finger duppe lidt lak for at se om resultatet er tilfredsstillende.
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
På billedet kan jeg ikke se, at det er så slidt, at det ikke vil kunne tåle en afslibning. For mig ligner det et almindeligt parketgulv, hvor stavene må formodes at have en vis tykkelse.
Det virker for mig noget uoverskueligt, hvis man skal i gang med en lille excentersliber i hele huset. Der bliver man jo nærmest aldrig færdig. Få evt. en gulvsliber til at give en vurdering og et prisoverslag på at få det slebet professionelt.
Eller måske har du mod på selv at kaste dig ud i det ved at leje det nødvendige udstyr, men du skal selvfølgelig bare lige have fundet en, som kan tage en korrekt vurdering af, hvor tykt slidlaget må formodes at være, inden du sætter i gang.

Kurt B. Andersen
Er der ikke tale om et klikgulv? I så fald nyt gulv, det ender du med før eller senere. Er det massivt gulv, er da bare at rende det over med en sliber og give det olie.

 

Annonce
Trådstarter skev udtrykkeligt, at det kun er et mindre område i køkkenet der er genemslidt, så det er overkill at få et proffesionelt firma ud med hele udtrækket for en mindre bagatel. 

Det er både overkommeligt og billigere med en eksendersliper som jeg anbefalede.
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Tak for svar til jer alle.

Umiddelbart tror jeg ikke oliebehandling er løsningen, når gulvet har været lakeret. Jeg vil helst gå med at lakere igen hvis jeg skal behandle gulvet.

Jeg var forbi idag og tror faktisk blot det er lakken som er slidt af i køkkenområdet (se billede), så jeg kunne godt fristes til at følge dit råd Rantzau, og så slibe lokalt i køkkenområdet og give det lak. Hvorvidt jeg så kan lave en pæn overgang til den del af gulvet der ikke er slebet er så det næste problem! ;-)

Fandt en rørgennemføring i gulvet hvor jeg kan se der er ca. 3 mm slidlag oprindeligt, samt rev et indbygningsskab ned, som huset blev født med, hvorunder det oprindeligt behandlede gulv var. Kan se at der er taget omkring 5 mm af gulvet, ift den oprindelige lak, så jeg er ret fortræstningsfuld ift. at slibe det ned


Ingeniør født med ti tommelfingre
Tja, jeg læser at trådstarter skriver, at "et hus med parketgulv på begge etager, som er relativt slidt".og hertil kommer så et område, hvor slidlaget er slidt igennem.
Derfor opfatter jeg det som om, at det er hele gulvet, som skal renoveres på den ene eller anden måde.


Kurt B. Andersen
Så ER det jo bare et laminatgulv. Det redder man da ikke med en gang lak, når slidlaget er gennembrudt. Nyt gulv!

 

Jeg er ikke helt med Uldal, hvorfor mener du at det er laminatgulv og ikke parketgulv?

Ingeniør født med ti tommelfingre
Der er yderligere 10 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis