technojazz skrev den 26-10-2019 18:29:41
..........
Vi tænker umiddelbart, at det nemmeste er at tømreren lægger 32mm plankegulve i fuld længde, og så derpå opfører den nye ruminddeling af lette vægge (træ- eller metal-skelet med dobbelt gips med isolering).
.......
Er der nogle af jer der har idéer, forslag og/eller har praktisk erfaring med hvad der virker bedst?
På forhånd tak.
Anders, Harlev J.
Hej Anders
Du må for guds skyld ikke lægge et stort gulv på hele overetagen og der ovenpå opfører dine skillevægge.
Gør du det, så laver du akkurat samme fejl, som jeg desværre har gjort på min overetage.
Du vil højest sandsynligt, ligesom jeg, få problemer med støj, som forplanter sig ved gang og leg på gulvet.
Jeg kan se, at du bor ude i Harlev, og da jeg bor inde i Brabrand, så vil jeg da gerne invitere dig til at komme forbi og se min overetage, hvis du skulle have lyst? Så kan du få selvsyn for sagen.
Jeg har selv lagt foretaget opretning af gulvbjælker, lægning af massive gulvbrædder.
Der på opbygning af skillevægge i 70 mm stål, med 70 mm isolering og 2 x 13 mm gips på hver side.
Mod loft, væg og gulv er der brugt stålskinner med polyethen på.
På min overetage har jeg i dag 3 værelser og et lille badeværelse.
Min største fejl, var at jeg ikke lavede særskilt gulv i hvert rum.
Af skade bliver man klog, sjældent rig.
Jeg er ikke udlært håndværker, men elsker at Gør-Det-Selv, på den gode måde, og så lærer man meget af det.
Hvis du vil tage imod min invitation, så send mig en PM, så vi kan lave en aftale.