Hej LDS'er
Jeg vil gerne støbe mig en lille betontrappe på 4 trin, som skal være 90 cm bred
Jeg har en højde på 55 cm, så jeg får en stigning på 13,75 cm og en grund på 34, 5 cm.
Men .... jeg vil gerne have, at den kun er 6 cm tyk, og jeg vil indstøbe et 5 mm armeringsnet med 50x50 maske. Beton'en bliver lavet af 1 del cement og 3½ del støbemix.
Jeg er i tvivl om, hvorvidt trinene skal have et lille fremspring, så jeg kan sætte noget LED trappebelysning på under fremspringet?
Trappen bliver støbt i en form af støbekrydsfiner med film, og vibreret grundigt.
Jeg overvejer, at bruge den hvide cement, men det skulle ikke ændre på noget ud over farven.
Så nu er spørgsmålet, tror I at den vil holde?
Udover om I tror trappen vil holde, så må I da også gerne komme med input om trappen bliver god at gå på, men den skulle være udregnet, så den ligger inden for
trappereglen.
Alle gode råd modtages med taknemlighed, på forhånd tak.
På nettet har jeg fundet nedenstående billede, som i princippet ligner meget den trappe, som jeg vil støbe, dog med nogle andre mål.