Idéer til at holde fugten nede i isoleret, uopvarmet udhus

Spørgsmål:
1. Praktiske idéer til løsninger til at holde fugten nede hele året? Hvad bruger mindst energi? Affugtning, opvarmning, ventilation?
2. Giver det mening at have to ventilationsåbninger, med udsugning i den ene?
3. Er fryseskab i udhuset en god/dårlig idé? (nb, vi har ikke to; enten skal fryseskabet stå inde i huset, eller i udhuset)

Jeg forstår at ventilation i sig selv ikke er nok da udeluften jo ofte har luftfugtighed på 70-80-90%. 

Egne idéer:
- Fryseskab som afgiver lidt varme.
- Calciumklorid til kemisk tørring, evt ophængt lige foran luftindtag.
- Udluftning - hvis luften er mindre fugtig inde end ude
- Affugter - i minimalt omfang
- Elradiator eller el-olieradiator - i minimalt omfang
- Kombination af affugtning og varme

Rammebetingelser:
- Udhuset skal holdes tørt nok til opbevaring af værktøj, cykler og børnetøj. Men, det skal ske med minimalt forbrug af energi.
- Temperaturen må godt gå langt ned, med mindre I ser gode grunde til at holde det over nul celsius?

Konstruktion:
- Isoleret udhus. Klassisk opbygget med stolpevægge i spærtræ 45x95 og spær i 45x170. Gulv, væg og loft i OSB/3 plade. Vindstopper tekstil og yderst fibercementplanker i klink som facadebeklædning
- Isolation: 100 mm i gulv og vægge, 120 mm i loftet.
- Gulvkonstruktion; jordskruefundament (125/160 cm skruer, i alt 46 stk), gulvet opbygget af 125x125 mm trykimprægnerede liggende stolper som danner celler. I bunden af disse celler er lagt en plade af fibercement, hvorpå gulvisoleringen ligger. Dette gulvdæk svæver 10 cm over terræn. Rummet under dækket ventileret med riste i en sokkelplade.
- Ingen fugtspærre mod jorden. Ingen dampspærre i loft/vægge. Det er altså ikke tæt, men heller ikke pivåbent.

Ventilation: To kanaler i alt, i nord hhv syd-facaden. Har tænkt at tilføje ventilator ud i nord-kanalen for at kunne flytte varm, våd luft ud om sommeren.

Monitorering: Temperatur og luftfugtighed i udhuset måles online med en Z-Wave sensor, og eventuel ventilation/ affugtning/ opvarmning kan således automatiseres.
7 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Jeg skal lave skur og tænker at bruge noget solar ventilation ved ikke om det kan opfylde dit behov der forskellige på markedet fald over denne i en tråd herinde fra https://www.solarmagic.dk/ prismæssigt virkede det til at være billigt
Udluftning med mindst 2 ventilations ventiler gerne med en ventilator i den ene enten fugtstyret  eller styret af af et tænd/sluk ur , det virker fint i mit isoleret skur , glem alt om  :solar ventilation:  det er ikke noget værd .
Skuret bliver holdt frostfrit med en 150 W varmeovn
Jeg opbevarer masser af værktøj , sommertøj og lign og der har aldrig været et fugtproblem.
Husk på at luften om vinteren er stort set knastør (absolut fugtighed)

Mvh S.H.
Hvorfor udsætte noget til i morgen , hvis man kan få andre til at lave det idag............
Tak for inputs @Always og @karl smart.
Jeg har overvejet SolarVenti, men har ikke en sydfacade der er åben for sollys (hus og carport skygger 85% af døgnet). Jeg tror også at man kan få sådan en til taget, men der er jeg simpelthen for bekymret for tætningen til at jeg vil have sådan én op. Der er lagt to lag tagpap, uden nogen gennemførelser.

Ja, tør vinterluft er udmærket at trække ind når det er muligt. Derfor tænker jeg udsugning på den ene kanal er godt at have.
Opvarmning med 150 w for at holde frostfrit. Tjo, men hvor mange kWh kræver det ikke pr år pr kubikmeter? Og, at holde frostfrit leder vel ikke nødvendigvis i sig selv til lav fugt?
Mit udhus er ca 65 kubikmeter indvendigt volumen (28 kvm x 2.3 m højde)

Jeg har et rum i et udhus, som er isoleret med 100 mm overalt incl gulv med dampspærre. Knastørt efter 6 år. Eneste kilder er en fryser på 100 liter og en bitte lille el radiator der står på start ve d frost. Den har kørt een dag ialt. Den smule varme giver overtryk og holder fugt og kulde ude.

 

Hej @uldal
Tak for input. Har du dampspærre på vægge og loft i det rum? Eller kun fugtspærre mod jorden? Og, hvordan ventileres rummet? - du skriver om overtryk, så måske ikke nogen konkret ventilation?

Du skriver at den varme som fryseren afgiver er nok til at holde fugten lav. Kunne det være sådan at det er afhængigt af dampspærren? Altså, varmen skal lune luften, og ikke forsvinde med det samme?
Annonce
Der er dampspærre overalt og en enkel spalteåbning som vent. Der er køligt hele året. Selv øllerne er kælderkolde. Over isolering i tag er der stålplader med undertag.

 

Hej @uldal - OK, det giver mening. Det er nu nok for sent med dampspærre her, og min research inden projektets start ledte mig faktisk konkret til at fravælge dampspærre til udhuset.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis