Hej, jeg har fået et par stole op under neglene. Det er Folke Pålssons fdb-stol J77, som vil være enormt synd at smide ud.
Derfor vil jeg forsøge mig med en reparation, som ret tydeligt er mislykkedes for andre før mig. På begge stole er det forreste venstre ben knækket af. Det er fæstet i sædet med en dims, jeg ikke kender navnet på, en slags skrue med et udvendigt træ-gevind og et indvendigt maskin-skruegevind til en gevind-stang, der er monteret i stolebenene. Se billederne...
De har været forsøgt lappet med lim og skum og en eller anden strid spartelmasse, som der sidder rester af på stolene og på skruen. Løsningen har ikke været holdbar, fremgår det jo. Jeg er blevet rådet til at forsøge med en to-komponent træspartelmasse. Jeg kan jo prøve bare for at se, om jeg er mere heldig end mine forgængere... og hvis ikke, kan jeg jo prøve med en mere omfattende reparation.
Så mit spørgsmål er: hvilken spartelmasse/filler er den absolut stærkeste? Og sekundært: er det et dødfødt projekt? Så dyre er stolene jo ikke...
På forhånd tak!
VH
Asser.