Hej, jeg kunne ikke finde en kategori på fora med møbler, så jeg skriver lige hér, håber at det er ok.Jeg har lige købt tre Uldum spisebordsstole som næsten er identiske med tre jeg havde i forvejen - eneste forskel er træsorten (palisander/teak) - men hvad kaldes de små "propper" af træ som dækker skruehullerne, og hvor kan man købe sådan nogle henne? (Se billede).
Og da jeg har tænkt mig at renovere og ombetrække de fleste af stolene, så er det lidt en udfordring at nogle af propperne nærmest er sunket helt ind i stolen, så at skulle hive dem ud vil enten skulle gøres med en kniv, eller noget andet der kan skade selve stolenes stel omkring skruehullerne - eller også ved at skrue en skrue i propperne og hive dem ud eller noget, men så dør de propper jo...
- Sidst men ikke mindst er jeg også lidt udfordret fordi de clips der holder ryglænets stof fast sidder i en lille reces eller not, så min almindelige klipsemaskine som ellers kan alt det andet ikke kan nå ned og klipse. Jeg ved at der findes en klipsemaskine lavet til netop det her som har en spids der kan komme ned i sådan noget, men er der andre måder at gøre det på uden at skulle købe en ny klipse-halløj?
Er der én der har en god idé? (Og ved hvor jeg kan finde skum og kunstlæder i god kvalitet til god pris).
Vh. Jan