Renovere betongulv et rum ad gangen?

Xzebetz
Xzebetz
65 1804
Hejsa,
Vi harfor nyligt overtaget vores hus som er fra 1976. Vi har lagt midlertidig gulv i næsten alle rum (midlertidig = inden for 2-4 år) indtil vi er kommet på plads og har fået os et overblik.

Men, der er 2 rum som vi ikke har gjort noget ved endnu. Der er ikke lagt nyt gulv.

Det er betongulv med 30 mm isolering under.

Kan vi renovere et gulv ad gangen? Altså banke betongulvet op i et rum. Isolere efter dagens standard og så lægge nyt betongulv? Eller skal man gøre det hele på én gang?
5 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
ev elmand
ev elmand
15732 7480
Det er jo lettere at tage et par rum ad gangen, men det kommer jo an på mange ting. Skal i bo i huset samtidig, så skal der jo være ordnede forhold til det også. Skal beton og jord køres ud og ind med trillebør, så kan det ikke gå over længere tid igennem beboede områder. Er det bad / toilet skal der i den tid være adgang til de forhold på en anden måde, måske ved at leje toiletvogn. Så der er mange ting der spiller ind og som det er umulig at svare entydig på uden at kende forholdene.
Du skal være opmærksom på at skillerum måske står på betongulv uden at der er sokkel under. Det skal undersøges når i begynder. Det betyder at der skal mures nede fra fast bund og op under indre skillerum, Ellers synker de når man hugger beton væk på begge sider, også selv om den ene side er lavet færdig før næste side laves.
Skal der laves om til gulvvarme så skal der være mulighed for at trække rør igennem rum som måske skal være bebolige i et par år, og så kan der ikke være grøfter og lignende der.

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Xzebetz
Xzebetz Trådstarter
65 1804
Vi har desværre ikke mulighed for at bo et andet sted. Så ja, vi skal bo der samtidigt.

Så vidt vi har forstået er huset opbygget uden bærende vægge indvendigt (måske kun én der hvor der blev lavet en tilbygning).

Men ja, vi kommer ud for at i rummene er der skillevægge.

I første omgang er der ikke tale om badeværelse. Men et almindeligt rum hvor 2 af væggene er ydermure og de andre 2 er indvendige skillevægge.
Vores tanke var, at tage et rum ad gangen og bryde gulvet op.
Enkelte rum vil kræve en anden tilgang. Måske hvis der er rum hvor det er nærliggende at tage flere rum på én gang vil det være en mulighed.

Vi har 1 badeværelse og 1 toilet. Så vi ville kunne gå på toilet i den periode hvor vi tager badeværelset.

Inden for 2 år skal badeværelse renoveres da det er ældre. Køkkenet skal også have en tur på sigt lige som gæstetoilettet.

Alt fungerer nu og huset er i fin stand. Det er bare æstetisk ældre, og så er isolering under gulvet kun 30 mm.

Vi har elradiatorer og genvex-anlæg og efter vores første vinter (afhængig af elregning) vil vi vurdere om vi skal eskalere indsatsen for at skifte varmekilde.

Derfor er det nærliggende (hvis det er muligt) at forberede de gulve vi renoverer til gulvvarme.
ev elmand
ev elmand
15732 7480
Det er næsten et must at forberede gulvvarme, og så lave varmeanlægget om til en meget billigere form nemlig luft til vand anlæg. Jeg ved godt at det yderligere er en større investering, men vil tro at tilbage betalings tiden vil ligge på 3-5 år.
Det er politisk bestemt for mange år siden at el / elvarme skal være meget dyrt. Der er ret stor afgift på. Så med en varmepumpe kan du få 4-5 gange så meget ud af den samme energi.


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Annonce
Annonce
gah
gah
142 2770
Citat.
“ Det er politisk bestemt for mange år siden at el / elvarme skal være meget dyrt. Der er ret stor afgift på”

Jeg tror så, at man skal passe på med at sløjfe sin el varmen.
Alt skal være CO2 neutralt og med alt den statstøttede vindmøllestrøm der efterhånden findes, så vare det ikke længe inden, at vi igen opfordres til at opvarme boliger med elvarme.

ev elmand
ev elmand
15732 7480
gah: Det er svært at spå om fremtiden, men el varmepumpe er jo også en form for elvarme blot 4-5 gange mere effektiv.

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Har du et spørgsmål eller vil du hjælpe de andre?

Tilmeld dig som bruger nu og få adgang til det hele - det er gratis!

Tilmeld dig her