Reparation, ny støbning eller fliser?
Vores hus er fra 1960, og her er en garage, hvor rampen foran er noget medtaget. Der er en rist til regnvand midt i rampen, som også tager en det tagvand.
Jeg har fjernet den løse beton, og ladet de steder være der sidder godt. Nedenunder ligger ca. 10 cm groft beton med skærver i, som ligger stabilt (se foto)
Jeg har egentlig 3 spørgsmål:
1 Skal jeg fjerne hele slidlaget, før jeg evt. støber igen, eller er det nok at fjerne det løse, Kan jeg godt få en sammenhængende flade ud af det hvis jeg lapper hullerne, kan reparationsbetonen binde på de flader der ikke er fjernet, det bliver kun et tyndt lag?
2 Hvis jeg fjerner hele slidlaget på hele fladen (ca. 10 cm tykt), højtryksrenser og støber igen, er det så en god løsning?
3 Eller er det bedste at fjerne det hele inklusiv den underliggende beton og så fx lægge fliser (50x50)?
Vi vil egentlig helst have fliser, det er enklere at skifte et par fliser hvis de revner end at skulle til at hugge beton op.
Mvh. Niels i Randers