Hvordan kommer jeg ind i min Geberit cisterne?

Jeg har et væghængt Geberit WC med indbygningscisterne. Det begynder ofte at løbe, når jeg har skyllet ud. Jeg vil gerne kunne åbne op for cisternen, så jeg kan enten afkalke eller skifte pakninger. Men jeg ved ikke, hvordan jeg gør.

Cisternen hænger i min skunk. Der er en lille kasse, der sidder på siden af cisternen (se vedhæftede fotos). Jeg ved ikke, om det er den, jeg skal have af for at komme ind i cisternen igennem siden?

Jeg har forsøgt at google mig til en manual men forgæves. Jeg ved heller ikke, hvilken model jeg har (hvis nogen kan se det, så sig gerne til).

Er der nogen, der kan forklare, hvordan jeg kommer ind i min cisterne?

12 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Du skal hive det blå dæksel af for at få adgang.
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Du kan vippe det blå plastlåg af, så kan du komme til mekanikken.
Vær dog opmærksom på at det kan være bøvlet at rode med mekanikken.
Jeg har tidligere med held lukket for vandet og fyldt en dunk eddike i cisternen, det opløser kalken

Med venlig hilsen

Anders

Hej med jer,

Tak for de gode svar. De hjalp mig til at komme ind cisternen.

Det lykkedes mig i dag at få vippet svømmeventilen ud af cisternen. Jeg tog pakningen i bunden af og afkalkede den, så den blev ren og fin (den virker stadig blød). Jeg har også afkalket cisternen i 4-5 timer med en eddikesyre-opløsning. Se fotos nedenfor.

Det hjalp desværre ikke.

Nu tror jeg, at jeg vil købe en helt ny svømmeventil (altså hele plastic-anordningen) og skifte den ud, hvis jeg kan finde ud af det.

Inden du køber noget skal du lige være sikker på hvad den egentlige årsag er.
Det kan være det du har gang i nemlig gummipakning i bunden.
Men det kan også være lukkeventil der ikke lukker ordentlig for påfyldning. I så fald vil vandet stige op over bundventil og det vil løb ud igennem toilet. Prøv at samle det og kigge efter vandstand når det ikke løber, og derefter når det løber.
Det kan være kalk i lukkeventil men det kan også være svømmer arm der går træg ved at det går imod f.eks vandslangen.

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
1: skyl ud i toilettet.
2 kig i skålen mens cisternen fylder. Hvis der løber vand i skålen på dette tidspunkt er det bundventilen.
3: vent til cisternen er fyldt. Hvis der først løber vand i skålen nu, er det indløbsventilen.

Hvis det er indløbsventilen kan der være to årsager: enten er ventilen utæt/defekt eller har en dårlig pakning. Elle også er svømmeren indstillet forkert, der er normalt en stilleskrue til vandhøjden i cinsternen.

Annonce
Tak for godt input, begge.

Der løber først vand i skålen, når cisternen er fyldt. Ergo må det jf. Bents vejledning være indløbsventilen, der er noget galt med. Hvordan ser sådan en ud i et Geberit-WC? Jeg har googlet, men kan ikke finde noget (heller ikke reservedele).

Og kan I forklare, hvordan jeg indstiller svømmeren? Skal jeg bare lede efter denne der stilleskrue, du taler om?
Det er sikkert ikke indstilling det er galt med for selv med "stor skyllemængde" bør den ikke løbe over. Du kan sagtens afmontere indløbsventilen, tage den ud og afkalk den også.
Først skal du lukke for den lille ventil ude i siden så der ikke løber vand ind.
Så skal du igen afmontere og tage bundventilen ud.
Der kommer en tynd "stål" slange fra vandventilen og ender ved indløbsventil i en større plastforskruning. Den kan ofte skrues af med fingrene.
Så er der ligesom ved bundventil en lille pal der skal udløses før det hele kan trækkes ud.
Adskil det og læg det i eddike eller eddikesyre opløsning. Det skal helst ligge nogle timer så der må skylles ud med en spand vand i toilet hvis det er den eneste på matriklen.

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Hej igen, og tak for supergodt input. Nu kan jeg se for mig, hvad jeg skal gøre (tage indløbsventil ud og afkalke).

Lige et relateret spørgsmål: jeg synes ikke, at jeg kan lukke for vandet til cisternen på den ventil, der sidder inde i cisternen. Der er en ventil med en lige kærv-skrue i (se foto med orange markering). Jeg går ud fra, at det er den, jeg skal lukke.

Når jeg strammer denne (og der skal jeg i øvrigt dreje MOD uret for at stramme), så løber der stadig vand ind i cisternen efter skyl. Hvis jeg løsner den, så begynder der at løbe lidt vand ud af selve ventilen (og stadig vand ind i cisternen).

Kan det passe, at denne lukkemekanisme er defekt? Den ser ikke ud som om, at den er så let at skifte:-(

Jeg kan godt lukke alt koldt vand af til badeværelset og dermed også WC'et, men så kan man ikke vaske hænder eller tage bad, hvilket er upraktisk.



Det er den på billedet du skal lukke med. så kommer "stål" slangen rundt i cisterne rummet og ender ovre ved svømmerventil.
Så må du lukke vandet af til hele badeværelset og så ordne reparationen på kortere tid, ved at gnubbe / børste delene medens de ligger i eddike. Så sker afkalkning hurtigere.

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Super.

Nu fik jeg både svømmerventil og bundventil ud og afkalket natten over. Og jeg fik endda den lille lukkeventil til at virke (havde nok bare ikke strammet nok), så jeg slap for at lukke vand af til hele badeværelset.

Det hele er geninstalleret, og toilettet løber ikke længere. Fantastisk! Eneste problem: jeg kom til at knække en lille plastic-studs, hvor slangen til lille skyl skulle monteres, så nu virker lille skyl ikke længere. Men jeg tænker, at jeg bare køber en ny bundventil, som vist også kaldes skyllegarniture.

Der er yderligere 2 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis