Nedlægge eller renovere krybekælder?

Kære alle,

Jeg har et 60 år gammelt hus med krybekælder på ca. 50-60 cm. Den er af tidligere ejere blevet efterisoleret af et par omgange, men det fungerer ikke så godt. Noget isolering er tangmåtter, og de hænger i laser. Andet er rockwool, og det ser lidt hjemmelavet ud. Udluftningen er ikke så god, så der er lidt tendens til fugt. Jeg har dog monteret ventilator, men det er lidt en lappeløsning. Der er fodkoldt i huset, og jeg tror ikke, at gulvkonstruktionen er særlig tæt, så jeg vil gerne have det ordnet.

Der er to mulige løsninger:

A) Bevare krybekælderen, men få alt pillet op og lavet ny gulvkonstruktion over krybekælderen med nye strøer osv. I forbindelse hermed få passende (og ikke for tyk) isolering, som monteres ordentligt, samtidig med at gulvet bygges.

B) Nedlægge krybekælderen, få alt pillet op og omdanne krybekælderen til et tidssvarende terrændæk med isolering, radonsug, gulvvarme og alt hvad et moderne terrændæk nu engang indbefatter.

Jeg hælder til B, selv om det selvfølgelig er det dyreste. Men hvad ville I foreslå? Og har nogen af jer rent faktisk fået nedlagt krybekælder og omdannet den til terrændæk? I så fald er jeg meget interesseret i at høre mere om erfaringer, priser, faldgruber og generelt gode råd.

Nogle af mine kvababbelser mht. til især B handler om:
  •  Der er lavet to små tilføjelser til huset, som begge har støbt fundament. Kan man lave nogle gode overgange?
  • De indre vægge er (selvfølgelig?) muret helt ned i krybekælderen, hvor de "støtter" på klaplaget. Støber man omkring dem, eller skal de hæves op over et nyt terrændæk? Kan det gøres ordentligt?
  • Hvor meget kan man realistisk som alm. handyman gøre selv? Fjerne køkken? Fjerne gamle gulve? Og kan det betale sig?
17 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Jeg har hjulpen nogle venner som havde et hus som dit og de valgte løsning B og det ville jeg også helt klart gøre selv. De (vi) rev selv alt ud, brækkede gulvene op og kørte de gamle materialer væk. Der efter tog nogle håndværkere over og støbte gulv med gulvvarme og så lagde de selv svømmende gulv. Jeg ved ikke hvor meget de har sparet på det de selv gjorde men det er jo noget arbejde man selv kan gøre fuldt ud lige så godt som en uddannet håndværker, så jeg vil tro at det er en god slat penge.
Det du selv kan og sparer penge på, er at rykke alt det gamle ud. Udlægge sand og radondug, isolere med Sundolit, udlægge Rio-net på fødder til pex varmeslangerne. Udlægning af slanger og støbning ville jeg foretrække håndværkere at gøre. Så har du bla garanti på, at det er tæt. Montering af gulvbelægning og inventar klarer du også selv.
Så enVVS er og murer til betonen er alt.

 

LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på spartelmasse og maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
Tusind tak for svar! Det sætter jeg virkelig pris på.
Det bekræfter mig endnu mere i løsningen med at nedlægge krybekælderen til fordel for et terrændæk.

Ville I være bekymret over overgange til eksisterende fundamenter? Huset er gået fra at være rektangulært til at være L-formet, og tilbygningen har et støbt fundament.
Vil I umiddelbart mene, at dette skal brydes op for at lave et ensartet fundament, eller kan det mon bevares?
Du skal jo under alle omstændigheder have flere varmekredse i din gulvvarme så jeg tror ikke det vil være et problem, men det var noget du kunne diskutere med vvs’eren. 
Det første parcelhus (på 130 m2) jeg i sin tid var med til at bygge var osse med krybekælder (bræddegulv med isolering under), det var en frygtelig masse jord der skulle graves op efter at soklen var støbt - jeg tænker der jo mindst skal ligeså meget sand til at fylde krybekælderen op igen - og med de priser på sand såå... ikke at forglemme de 1000-vis af trillebøre sand der skal køre ind.
Vores genbo har også krybekælder, han har revet det gamle guvlisolering ned, og isoleret med nyt 200 mm hvorunder der er monteret en slags underplader til at holde isoleringen ordentlig på plads.Naboen har nu et dejligt lunt fyrretræsgulv men det knirker lidt.
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på spartelmasse og maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
Annonce
Kan løsning B ikke være problematisk hvis man ønsker en tidssvarende isoleringstykkelse og der er ganske lav sokkel under terræn? Jeg forestiller mig at der ikke kan graves særlig meget før der er risiko for sætning/udskridning i mange af de ældre huse. Men der skal vi måske længere end 60 år tilbage før fundamentet nærmest står på jorden?
Jeg har selv stået i samme dilemma for nylig, og efter at have brugt mange timer på at researche på nettet, samt snakket med et rådgivningsfirma, er jeg kommet frem til (og gået i gang med) at nedlægge krybekælderen og erstatte den med et isoleret terrændæk. Det frarådes generelt at efterisolere krybekældre, da risikoen for efterfølgende fugt og dermed skimmelvækst er for stor.
https://ing.dk/artikel/risiko-skimmelsvamp-videncenter-traekker-efterisolerings-loesninger-tilbage-201166

Jeg forstår ikke helt, hvad du mener med overgange mellem nyt og gammelt fundament - kan du lave en skitse og uddybe lidt? Hvis fundamentet ikke bærer noget, er det vel muligt at fjerne det!?

Mit hus er fra 1953 og de indre vægge er muret i tegl og har fundament - er du sikker på at dine ikke har det? Fundamentet kan godt ligge skjult under klaplaget. Tunge vægge kræver i udgangspunktet fundament og kan ikke stå på terrændækket. Mine får lov at stå og så bliver der støbt hen til dem.
Tak for gode inputs!

Tres, det lyder rigtig spændende, at du har stået i en lignende situation!
Er du færdig med at få etableret terrændæk, eller er du stadig i opstartsfasen? Og tør man spørge omtrent hvilket budget du arbejder med?

Du har ret mht. fundament. Jeg tror, at jeg brugte ordet forkert. Det jeg mente var, at huset har en lille tilbygning med terrændæk. Jeg ved ikke, hvordan det er lavet, men der er i hvert fald ikke krybekælder der. Her er jeg i tvivl om man kan lave god overgang mellem et nyt terrændæk og tilbygningen, eller om man skal bryde tilbygningens dæk op og lave noget nyt ligesom resten af huset - og om dette er en stor operation.
Jeg er ca. halvvejs. Jeg ved ikke præcist hvad det ender med at koste, men et forsigtigt bud vil være 5-700 kr pr. kvm. Dertil kommer strøopbygning, gulvvarme og gulv. Jeg udfører det meste selv.

Tja. Jeg ville lade det komme an på kvaliteten af det nuværende, men man kan godt lave en udmærket overgang. Hvis ikke du selv har tegninger af det, har kommunen måske nogle liggende. Alderen på tilbygningen kan også afsløre noget om opbygningen, isolering mv.

Hvordan endte det? Vi har lige købt hus med krybekælder, som vi gerne vil nedlægge, så vi er nysgerrige på hvor ‘nemt’ det er. 
Der er yderligere 7 indlæg i tråden.
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på spartelmasse og maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også