Hej alle.
Da jeg altid får gode svar herinde, prøver jeg igen, med et emne som jeg ved alle er trætte af.
Jeg er i gang med en totalrenovering af et muret hus fra 1927.
Der er tale om et rødstens hus, med hulmursisolering fra engang i 80érne.
Ydervæggene er pæne, men pudsen skal ned, da den ellers kommer ned af sig selv indenfor få år.
Jeg har ikke kunne konstatere fugt nogen steder i huset.
I lyset af, at huset er ved at få den store tur, og at jeg gerne vil efterisolere det for at spare lidt på pillefyret, hvad er så den bedste og måske mest økonomiske løsning?
- Ytong Multipor. (behøver man armering på det, hvis man alligevel smide glasvæv op)?
- Stål stolper med isolering imellem, dampspærre og gipsplader?
- Trækonstruktion med isolering imellem, dampspærre og gipsplader?
Jeg er nok selv mest træ eller stål, da det er noget jeg har arbejdet med før, og det lugter af at være billigere.
Min murer mener dog, at det vil være en dødssynd at smide dampspærre i huset, da væggene så med sikkerhed ikke kan ånde.
What to do?
Hvad er bedste løsning?
På forhånd tak for svar.
Lars