Gips eller fibergips - valg af materiale?

Hej Lav-det-selv.
Vi er i gang med at renovere vores stueplan, og skal til at vælge materialer til væggene.
Vi har styr på forskalling og isolering, så det er væggene vi skal beklæde vi er i tvivl om hvad vi skal vælge.

Vi har opsat tre muligheder, og vi er umiddelbart mest til option 3 med fibergips grundet vi kun skal over det en gang, men er der nogle skjulte ting vi overser? Vi har ca. 92 vægmeter vi vil beklæde. Vi har regnet materiale priserne ud fra aktuelle priser, samt at vi kan købe gips og fiber med 30% rabat (udsalg)

Løsning 1 - 2 lag gips (120x240x13) ca. 4850 kr

Løsning 2 - 1 lag gips, 1 lag OSB (120x240x13)  ca. 9750 kr

Løsning 3 - 1 lag fibergips (90x240x12.5) ca. 6800

Vores mål er at få nogle stabile vægge hvor vi kan hænge køkkenskabe, fjernsyn, billeder, og hylder op uden at skulle bekymre os for meget. Vi er i tvivl om vi bliver kede af løsning 1 ifht. bæreevne og at vi altid skal tænke over valg af skruer m.m.

Mvh

Webudvikler med passion for fotografering, biler og motorsport
9 svar
 Følg tråden
perhans
perhans
466 4320
Fibergips er en rigtig god løsning men prøv også at se på Ultraboard, jeg har ikke selv brugt det men jeg hører mange der siger at det er det nye sort.
Annonce
steffeen
steffeen Trådstarter
19 4200
perhans skrev den 19-09-2019 09:27:57

Fibergips er en rigtig god løsning men prøv også at se på Ultraboard, jeg har ikke selv brugt det men jeg hører mange der siger at det er det nye sort.

 Hej Perhans, Tak for svaret - vi har kigget lidt på ultraboard men det bliver en del dyrere end de andre, så vi holder os til de tre løsninger (dem kender vi også lidt selv) :) 

Webudvikler med passion for fotografering, biler og motorsport
DanielM
DanielM
60 9352
Fibergips er et godt valg. God bæreevne, ingen plugs, når der skal hænges ting op. Du spare en arbejdsgang, ved opsætning frem for 2 lag gips. Jeg har netop beklædt 300 m2 væg og skråvægge med fibergips. Maleren kommer og maler sidste gang i aften, og ham har jeg ikke fortrudt. 1 gang spartling af huller, 1 gang fuld spartling 1 gang slibning. 2 gange maling. Ca 20 timer i alt. 
steffeen
steffeen Trådstarter
19 4200
DanielM skrev den 19-09-2019 11:32:56

 Tusind tak for svaret.. Var det nemt at arbejde med fibergipsen kontra alm. gips? Hvor mange skruer brugte du? 

Webudvikler med passion for fotografering, biler og motorsport
Annonce
Uden tvivl fibergips til hver en tid

Fibergips skal kun sættes op i ét lag, samt du kan hænge ting direkte i gipsen uden plugs.

Derudover kan du, såfremt det er træskelet, snyde gipsen på med klammer.

Dog er fibergips temmelig tungt når vi snakker 90 x 250 cm plader. Du kan dog købe 90 x 120 plader.

Vær i øvrigt opmærksom på, at til fibergips skal du lime alle samlingerne. Så der er en yderligere udgift her. 

Mvh. Christian M
 
BOFH
BOFH
1047 8600
Til fibergips ville jeg bruge 15mm varianten hvor den er ret-kantet og samles med limfuge - herved spares arbejdsgangen med spartling + armering hen over forsænkede samlinger.
Limfugen er expanderende og det overskydende brækkes af med spartel, revnen spartles en gang ifm man alligevel skal spartle huller - herefter rullespartel og man er klar til filt.
/BOFH

Giv mig min kop kaffe og et serverrum!

DanielM
DanielM
60 9352
steffeen skrev den 19-09-2019 11:46:35

DanielM skrev den 19-09-2019 11:32:56

Fibergips er et godt valg. God bæreevne, ingen plugs, når der skal hænges ting op. Du spare en arbejdsgang, ved opsætning frem for 2 lag gips. Jeg har netop beklædt 300 m2 væg og skråvægge med fibergips. Maleren kommer og maler sidste gang i aften, og ham har jeg ikke fortrudt. 1 gang spartling af huller, 1 gang fuld spartling 1 gang slibning. 2 gange maling. Ca 20 timer i alt.

 Tusind tak for svaret.. Var det nemt at arbejde med fibergipsen kontra alm. gips? Hvor mange skruer brugte du? 

 Ja, det var nemt, lim på den plade du lige har monteret. Og skub næste plade helt imod, skru fast. Dagen efter skraber du overskydende lim af med en spartel. Lad dig ikke skræmme af de vejledende priser på lim, jeg fik greenline udgaven til lige under 100 kr pr tube, og du spare arbejdet med armering og spartling af samlinger. 

Hvis det er vægge der skal beklædes, ville jeg vælge 60×250. Det passer med forskalling pr 60 cm som de foreskriver. Så slipper du for vandrette samlinger. 

Jeg kan ikke huske det præcise antal skruer, men 1 pr 25 cm på væg, og 1 pr 20 cm på skråvægge. 
Annonce
DanielM skrev den 19-09-2019 13:57:29

 Du kan, mig bekendt, ikke få fibergips der er 60 cm bredt. Du skal kun få det i 90 cm bredde. 

Mvh. Christian M
 
DanielM
DanielM
60 9352
Link til oversigt https://www.fermacell.dk/dk/produkter/fibergips/retkant 

Bare spørg hos forhandler af fermacell. Bygma havde 60x250 på lager, selvom det ikke føres på deres hjemmeside. Ellers får de det hvem hvis du tager hele paller. Der var dog kun 30 stk 90x250 på en palle og 48 stk 60x250 på en palle, altså det halve af hvad de skriver. 

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.