Kære alle.
Håber nogle her på forum kan hjælpe.
Vi har haft indbrud. Vi har G4S alarm, men den snarrådige indbrudstyv har fået afbrudt strømmen samtidigt med at alarmen blev udløst (han har klippet en lampe ned, som har udløst HPFI-relæet). Det har resulteret i, at alarmen har skulle udføre flere hændelser samtidigt (alarmsignal, optage video, skift fra strøm til batteri og internet til gsm). Det har den ikke kunnet klare. Alarmen er udløst, men videosensorer har ikke optaget.
Jeg vil fremtidigt gerne sikre, at systemet overlever, selvom strømmen skulle gå. Jeg vil derfor investere i en UPS.
Er der nogen, som har forstand på den slags og kan komme med en anbefaling?
Jeg er ikke nærig, men tænker ikke, at det skal være noget voldsomt dyrt. Det er til vores private hjem. Optimalt vil den kunne levere strøm til indendørs- og udendørsovervågning samt vores internet i op til 10 min. Mindre kan nok også gøre det. Det skal blot køre på backup indtil tyven har forladt huset igen. Sidste gang tog indbruddet max. 2-3 min.
Det er vigtigt, at det er en UPS, hvor internet og alarm hub ikke når at opdage, at strømmen afbrydes. Skal det så være en online UPS eller er en offline tilstrækkeligt? Er der andet, sol jeg skal være opmærksom på?
Al input vil være virkelig værdsat. På forhånd tak!