Ulovligt renoveret badeværelse ?

Kære LDS-Forum.

Min kæreste, 2 børn og jeg, købte hus med overtagelse 1. Februar i 2019.

I salgopstilling stod det anført, at badeværelset var moderniseret i 2014. Selve huset er fra 1975.

I forbindelse med, at vi gerne vil installere en glasdør til brusekabinen, skal vi flytte amaraturet ca 40 cm på væggen.
Jeg får en murer til at fjerne 4 klinker, således vvs’eren kan komme til. I denne forbindelse opdager mureren, at der ikke er lavet nogle former for vådrumssikring i 2014. Der er i 2014 banket oprindelige klinker ned, og sat nye op, hvorfor mureren mener, at det er ulovligt udført.

Vores ejerskifteforsikring dækker kun i forbindelse med skade ( det siger de i hvert fald til os ) og dette er jo ikke tilfældet - men en smule “tilfældigt” at vi opdager denne “mangel”.

Mit spørgsmål er derfor, hvordan vi er stillet i en sådan situation ?
Hæfter sælger for den ulovlige renovering af badeværelset, og kan vi gøre krav på erstatning ?
Vi har jo ligeledes en følelse af, at vi har betalt “for meget” for huset, når nu badeværelset ikke er lovligt udført, men i stedet skal bankes ned, sikres efter loven og herefter have nye klinker 🙂

På forhånd tak 😉

Frederik 

 
4 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Sælger hæfter formentlig kun hvis de har vist at der var et problem. Hvis det er deres håndværkere som har lavet fejlen uden at sælger var klar over det så kan det blive svært.

Men må jeg spørge hvad for en konstruktion der er tale om. Hvis bygningen er opført med en ren tung konstruktion (altså beton/gasbeton/mursten) i både gulv og væg så var der ikke krav om særskilt vådrumssikringen i 2014 (og er det vist ikke stadig). Hvis du tilgengæld har en trækonstruktion med fx gipsvægge eller plader under gulvfliserne så er det straks en anden sag 

Ask
Hej askholme.

Det er gasbeton. Sælger har selv udført arbejdet, og der har således ikke været en prof. På opgaven.

Jeg kan sagtens tage fejl, men jeg læser af br10, at hvis de oprindelige klinker fjernes, skal der laves vådrumssikring. Det havde ikke været et krav, hvis de nye klinker blev sat udenpå de oprindelige 🤔
Har du bedt din forsikring fortælle eksakt hvor i policen det står at de kun dækker egentlige skader?
Det vil jo hjælpe med vurderingen af om de kan inddrages eller ikke.

MVH Njord
Efter SBI 252 er der ikke krav om særskilt vådrumsmembran ved tung konstruktion. Letbeton er tung konstruktion.

Jeg ved det fordi jeg selv havde problematikken med et badeværelse uden særskilt membran. Du kan låne SBI 252 på biblioteket og læse på det. 

Men er gulvet af beton? Ellers kan du have problemer der. Der er også særlige krav til opbygning ved fx gulvafløb som du kan risikere ikke er overholdt.

Men i forholdt til sælger skal du nok ikke regne med noget. Hvis han har betalt halvdelen af billigste ejerskifte forsikring så er han fri for ansvar medmindre han var i ond tro. Ond tro kræver at han vidste at vådrumsmembran var et krav men ikke lavede det og ikke fortalte om manglen. Hvis han bare var uvidende om reglerne kommer du ikke langt 

Ask
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis