Hvad var timelønne ca. i perioden fra 1975 til 1980?

Jeg kom til at tænke på hvad timelønnen i grunden var for almindelige lønslaver i den periode.? Selv husker jeg det ikke rigtigt, dog mindes jeg at som ungarbejder (14-17 årig) havde jeg vist omkring 8-10 kr i timen, ved 40 timers arbejdsuge hos en (nærig) tømrermester. Da jeg blev 18 år mener jeg - jeg havde udbetalt omkring netto små 5.000 kr om måneden som arbejdsmand (hos en muremester), men hvor meget jeg betalte i skat er gået i glemme bogen. Husker I hvad timelønnen dengang var inden for de forskellige fag?    
5 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Om den løn du fik som ungarbejder var nærig ved jeg ikke. Det kommer jo an på i hvilken årstal det var.
Jeg kom i lære som elektriker i august 1967 da var lærlingelønnen det første halve år 50 kr om ugen, med 44 timers arbejdsuge. Altså lige omkring 1,00 kr i timen.
Som svend var det ca. 15,00 kr. / timen i 1972 Trods det og en hustru der ikke havde andet end noget løsarbejde købte vi alligevel nybygget hus på 150 kvm. Vi havde overhovedet ikke råd til det efter nutidens regnemetoder. Men inflationen var tårnhøj så man havde ca. dobbelt op på lønnen hvert 5 år. I starten var terminen ( fandens fødselsdag ) voldsom at få betalt, men efter få år betød den ikke så meget, der var jo fast betaling.
I 1978 startede jeg selv virksomhed og de svende jeg havde ansat i starten fik ca. 60-65 kr./timen
Det der var grundlaget for den store lønstigning / inflation var bl.a. den automatiske dyrtids regulering. Altså lønnen steg automatisk i takt med at rugbrød, bajere m.m. steg i pris. Denne ordning blev ophævet ved at staten i første omgang indefrøs nogle dyrtidsportioner. fra 1977 - 79
Jeg har lige fået dem udbetalt her for nylig. Det var fra starten 468,00 kr. og er så i mellemtiden blevet til 11167,00 kr. Staten har spist 770,00 kr. i pensionsafkast skat og 7,70 kr. i administration.
Men selv om jeg som lærling kun startede med kun 1,00 kr./timen var der alligevel råd til knallert, bajere i weekends osv.. Så det kommer jo an på hvad leveomkostningerne er samtidig.

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Jeg mener jeg startede med 8 kr i timen som 14-årig i 73 og sluttede med 10 kr i timen som 17-årig i 76, så det var jo ikke ligefrem en voldsom stigning på 3 år. Men da jeg blev 18 år (og fik nyt job) husker jeg en markant og meget pludselig lønstigning, meget mere end mine jævnaldrene som stadigvæk lærlinge, blot fordi man blev 18 år. Men på sigt overhalet de mig nok indenom lønmæssig  
Ja jeg husker godt inflationen og de store realkredit renter samt de indefrosne dyrtidsportionerne - de håndøre fik jeg forresten udb. for mere end 10 år siden. 
14 årig og 8 kr. i timen Det tror jeg faktisk var en høj løn for en knæjt i 1973

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Det var i hvert fald billigere for tømrermesteren at havde mig i sit brød end tømrersvendene, når der skulle slæbes tagplader op af stiger, lægtes tag, sættes loft op eller monteres vinduer og døre en hel dag - tror jeg.    
Det 1. job lige efter skole tiden (1969) var 150,- Kr som arbejdsdreng som tagdækker (Beton tagsten) arbejdstiden husker jeg ikke, af ukendte årsager.

Husker udlægger pengene var 30,- kr./døgnet og når overnatning/aftensmad/madpakke var der et lille overskud.

Lønnen som maskinsnedker lærling i 1970 var 134,- Kr. om ugen og mener at huske at arbejdstiden var 43 3/4 t.

I 1976 (foråret) var timelønnen 29,- kr. Og en bajer på kroen kostede 4 ½ kr.

Må jeg på min vanlige vis takke på forhånd for et eller nogle svar?
Med venlig hilsen 
maskinsnedker. (emeritus)

Den korteste vej mellem mennesker er et smil.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis