Fejlfinding på gulvvarme. Ingen spænding på rumtermostaten

Min gulvvarme installation er fra 2003. Rumtermostaterne er kablet med ethernet kabler. 

Én af mine otte gulvvarmekredse pumper fuld varme selv om stuetermostaten er slukket.

Når jeg kigger på telestaten kan jeg tydeligt se at den står helt åben.

Målinger

Når jeg måler på ledningssamlingen ved min telestat (W1) måles der 24V ligegyldigt om jeg tænder eller slukker på rumtermostaten (T1). Modsat måles der kun 24V ved den telestat som virker (W2) når den tilsluttede rumtermostat (T2) er tændt.

Jeg har åbnet den rumtermostat der ikke virker (T1). Jeg har frakoblet de to ledninger fra ethernetkablet som rumtermostat er forbundet til. Mellem de to ledninger måler jeg 0V.

Jeg har åbnet den rumtermostat der virker (T2). Jeg har frakoblet de to ledninger fra ethernetkablet som rumtermostat er forbundet til. Mellem de to ledninger måler jeg 24V.

Jeg kan altså konstatere at der ikke er spænding på de to ledninger som løber til T1.

Styreenhed?

Som det vises på skitsen der noget "hus" mellem rumstermostaten og telestaten. I kælderen hvor telestaten sidder forsvinder ethernetkablet op i loftet unden at jeg kan se en styreenhed nogle steder.

Spørgsmål 1: Har jeg en skjult styreenhed et sted?

Spørgsmål 2: Hvordan kan jeg få spænding på ledningen til T1 igen?


Skitse over installationen


På forhånd tak!



 

7 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

De 24V må jo komme et sted fra, så ja, der må være en styring eller som minimum en strømforsyning et sted. Start med at finde denne.

Tak for dit svar.

Det er ikke så let, da ledningen fra telestaten går i en dum samleboks hvor fra den går videre i et ethernetkabel op til loftet.

Se vedhæftede video 

https://cvws.icloud-content.com/B/Ad4-XoYUF8Fogm1_pYov00qe2VR8Ab5ZQneML5kFBb9yg7QKJgFzbaeP/IMG_8800.mp4?o=AhHxrYV4NGuE6ukxOHbG4qgfbW4s2eUNx22YJnTkiqpL&v=1&x=3&a=CAogV6xQzfXUoNV3Ba1zWuqdXpt0EbKqMFl1cX0CmULwkJcSHRCFgIDNzS0Yhd3bzs0tIgEAUgSe2VR8WgRzbaeP&e=1567022837&k=VBBKyLQ6IqVaZq0j5HS3MA&fl=&r=905be147-917a-4826-b738-d80f5644e1a4-1&ckc=com.apple.photos.cloud&ckz=CMM-8BCB5AC6-98DA-4088-AA81-429ED85245CD&y=1&p=42&s=sbaDS8NdMl-PxbSqvvrLR-oHm2I



 

Har du målt på den telestat, der er åben, om den virker. Er der gennemgang i den. Ellers er der kun den hårde måde, som jenshøj skriver.


fase

Tak for dit svar. 

Jeg har prøvet at skifte telestaten ud, men desværre med samme resultat :-(


 

Linket virker ikke.

Styring/strømforsyning er næppe gemt væk inde i en bygningsdel, så det må være muligt at finde den. Kunne måske være placeret i loftrum eller skunkrum. Hvis det er en strømforsyning, kunne den også sidde i el-tavlen.

Afbryd evt. dine sikringer i tavlen en ad gangen og se hvornår de 24V forsvinder. Så kan du indsnævre søgeområdet til den del af huset, hvor strømmen forsvinder samtidig.

Da du målte spænding ved termostaterne, var telestaterne da tilsluttet?

Med termostaten frakoblet, lukkede telestaten da?


Annonce

HURRA - GULVVARMEN VIRKER IGEN!

Men udgangspunkt i jenshøj's kommentar "De 24V må jo komme et sted fra" gik jeg i gang med at slukke sikringsgrupper, følge ledninger i eltavlen.

Det viser sig at de 24V kommer fra IHC anlæggets strømforsyning. Rumtermostaterne har kun til opgave at tænde og slukke for nul-lederen. 

Med den vigtige opdagelse gik fejlfindingen i gang. 

Det viser sig at det ethernet kabel der løber fra rumtermostaten til eltavlen er blevet beskadiget på en måde så de 2 ledninger der var anvendt i kablet ikke længere virkede. Jeg skiftede over og brugte en andre ledninger i kablet og så virkede alt igen!

Mange tak for sparing og de gode råd



 

Tak for tilbagemeldingen. Og dejligt du fik det løst.


 Topmålet af dovenskab er at gøre det rigtigt første gang

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis