Montering af korrekt aftræk til tørretumbler

Jeg har netop lavet et nyt bryggers i vores kælder, hvor jeg har installeret en 6-7 år gammel aftræks tørretumbler, som er placeret under bordpladen ved siden af en vaskemaskine og sammen med nye køkkenelementer.

Desværre har vi problemer med kondensvand, som opstår bag tørretumbleren og viser sig langs den side, hvor aftrækket er placeret. cry .

Aftrækket fra tørretumbleren føres i gulvhøjde i køkkenelement soklen ud gennem et 100 mm fast alu Flex rør; samlingen mellem tørretumbler og flex rør er limet med silicone. Røret løber ca 50-60 cm vandret og drejer herefter 90 grader til et lodret stykke på ca 120-130 cm, hvorefter det igen knækker 90 grader og føres ud igennem en ca 50 cm tyk kældervæg. Udvendigt er montoret en alu rist. Der er altså ikke monteret en lamelrist udvendigt.

Jeg har behov for lidt hjælp til at komme af med kondensvandet:

1) Er flexrøret for langt, så tørretumbleren ikke kan komme af med luften?
2) Kan det skyldes at kold luft strømmer udfra og mødes med den varme luft fra tørretumbleren?
3) Kan det skyldes utætheder andre steder ved tørretumbleren?
4) Burde jeg skrotte tørretumbleren og anskaffe en ny kondenstørretumbler?

Jeg har aldrig prøvet at tilslutte en tørretumbler før, så jeg håber, at en ekspert derud kan give gode råd.

Flemming F.
8 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hej smile

Jeg tror at dit problem er at du har knæk på slangen.
Prøv at rette slangen ud, og se om problemet stadig er der.

Mvh ThomasB
Hvor varmt er der i din kælder? Alu er en glimrende varmeleder og relativ kold (fugtug) luft vil derfor kunne kondensere på røret i store mængder. Har du mulighed for at isolere røret, tror jeg det løser problemet (du kan købe isolering i metermål, der nemt monteres om røret.
Men kontroller lige, at det ER kondens og ikke fugt indefra røret (vil komme ud ved samlingerne) - så kan det være, at Thomas' råd er det rigtige.

Mvh.

Jan R.
Det er en lang slange du kører med... Og dine knæk er sikkert også ret skarpe. Dette giver et tryktab der er ret stort og tumbleren kan derfor have svært ved at pumpe den fugtige luft ud gennem systemet. De slanger du beskriver er jo også ujævne indvendigt og her kan nullermænd let sætte sig, hvilket giver yderligere problemer... Luftgennemstrømningen bliver mindre.

Desuden vil din lange slange også give mulighed for kondensering da den varme luft har stor kontakt med den kolde kælderluft.

Jeg har to forslag. Det ene er at udskifte det meste af slangen med et kloakrør og fittings, de er glatte indvendigt. Husk at smørre fummiet i samlingerne og den rør ende der skal ind i muffen med fx opvaskemiddel, det er ikke nødvendigt at købe glidecreme til de få ting du skal samle.

Det andet er at du isolerer dine rør for at få mindre varmetab på luftens vej fra tumbleren og ud. Herved mindsker du risikoen for kondens betydeligt.

Så kan du pakke hele røret ind i en box i hjørnet så man ikke piller isoleringen af osv... Alt efter smag kan det laves på mange måder..

MVH Njord
Er det inden i røret at vandet er, eller er det udenpå røret. Hvis det er udenpå røret, så skyldes det nok, at der når maskinen ikke kører, blæser kold luft baglæns gennem røret og afkøler dette, og så kan der der dannes kondens udvendigt på det kolde rør. Hvis det er indvendigt, er det mystik.

Venlig hilsen
Knud
Er det inde i røret/slangen er det jo fordi den varme fugtige luft kondenserer på det koldere rør/slange. Netop fordi luften bliver kølet af mod røret. Udvendigt vil du sikkert ikke opleve en kondesering da røret formodentligt vil være varmere end rumtemperaturen og dermed vil dugpunktet være højere. Varmere luft kan indeholde mere fugt en kold luft uden at den kondenserer. Tænk på hvor kolde men tørre vore vintre normalt er og sammenlign med en fugtig varm tropeluft.

MVH Njord
Annonce
Njord,
hvis maskinen ikke kører, kan der ske det at udeluften ved visse vindretninger blæser baglæns ind gennem røret. Røret kan så blive koldt og den måske fugtige kælderluft kan kondensere på den udvendige side.

Venlig hilsen
Knud
Tak for de mange svar!

Ja, det er korrekt at røret til aftrækket er temmelig langt. Desværre var det nødvendigt, da jeg havde behov for at lave hullet ud igennem kælder væggen over jordhøjde (ca 130 cm over gulvhøjden) og samtidigt ikke ønskede at lave rørgennemføringen igennem den nymonterede bordplade. Derfor er røret trukket over i hjørnet og skjult bag en inddækning lavet af gips. Flex røret er iøvrigt glat indvendigt for at undgå for meget luftmodstand. Jeg har desværre ikke mulighed for at rette røret ud med mindre jeg laver helt om på konstruktionen.

Der er godt isoleret, tørt og varmt i kælderen. Dog er flexrøret, som jeg har adgang til via underskab, koldt, når tørretumbleren ikke er i brug (bliver dog varmt, men ikke fugtigt på den udvendige side ved brug).

Jeg har ikke adgang til samlingen mellem tørretumbler og flexrøret (da denne er op imod underskabets side), med mindre dette samtidigt adskilles. Derfor er det svært at kontrollere om fugten stammer fra den indvendige eller udvendige side af røret. Jeg har tætnet samlingen med silicon, som jeg formoder holder tæt, men jeg kan da komme i tvivl.

Der kommer varm og fugtig luft ud af den udvendige rist, så noget luft slipper der ud, men det er muligt, at der løber fugtig luft retur, som tørretumbleren ikke har kræfter til at pumpe ud. Det kan måske resultere i vand, der løber tilbage i tørretumblerens indvendige aftrækskanaler?

Flemming F.
Hej Flemming

Hvordan har du afsluttet din udledning af luft udvendigt...
Har du en rist ? eller hvad ?

Man kan få en lamelrist der åbner når du bruger tumbleren, og den lukker når tumbleren ikke kører. Uden på denne monteres så en hætte der sikrer at vinden ikke får risten til at klapre hele tiden.

Systemet virker rigtig godt. Men specielt med lidt ældre tumblere blæses en del "fnuller" med aftræksluften, og dette fnuller kan sætte sig i risten, og det er man så nød til at rense manuelt forholdsvis ofte...

MVH Njord
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis