Jeg har netop lavet et nyt bryggers i vores kælder, hvor jeg har installeret en 6-7 år gammel aftræks tørretumbler, som er placeret under bordpladen ved siden af en vaskemaskine og sammen med nye køkkenelementer.
Desværre har vi problemer med kondensvand, som opstår bag tørretumbleren og viser sig langs den side, hvor aftrækket er placeret.
.
Aftrækket fra tørretumbleren føres i gulvhøjde i køkkenelement soklen ud gennem et 100 mm fast alu Flex rør; samlingen mellem tørretumbler og flex rør er limet med silicone. Røret løber ca 50-60 cm vandret og drejer herefter 90 grader til et lodret stykke på ca 120-130 cm, hvorefter det igen knækker 90 grader og føres ud igennem en ca 50 cm tyk kældervæg. Udvendigt er montoret en alu rist. Der er altså ikke monteret en lamelrist udvendigt.
Jeg har behov for lidt hjælp til at komme af med kondensvandet:
1) Er flexrøret for langt, så tørretumbleren ikke kan komme af med luften?
2) Kan det skyldes at kold luft strømmer udfra og mødes med den varme luft fra tørretumbleren?
3) Kan det skyldes utætheder andre steder ved tørretumbleren?
4) Burde jeg skrotte tørretumbleren og anskaffe en ny kondenstørretumbler?
Jeg har aldrig prøvet at tilslutte en tørretumbler før, så jeg håber, at en ekspert derud kan give gode råd.